ÅBENT HOTEL på Color Hotel Skagen

Teksten ”et godt sted at gæste” i hotellets jubilæumslogo er valgt da det var hotellets slogan, da det åbnede i 1968.

ÅBENT HOTEL på Color Hotel Skagen

16. april 2018 - kl. 6:47 - af

3 meter lang jubilæumskage, festlig jazz og flotte præmier!

I anledning af Color Hotel Skagens 50-års jubilæum åbner hotellet dørene til en festlig eftermiddag.

Hotellet byder på kaffe og jubilæumskage. Til dagen står Krages Bageri for at lave en 3 meter lang jubilæumskage. Derudover vil der være lækre smagsprøver fra eget køkken, men også hotellets gode leverandører som bl.a. Skagen Bryghus kommer med smagsprøver.

Det er naturligvis også muligt at komme på rundvisning og få set alle de nye tiltag, der er sket på Skagens største hotel over de sidste par år.

Musik skal der til, når vi taler om et 50-års jubilæum. Og Malurt Hot Lips, som spiller traditionel jazzmusik, underholder.

”Vi glæder os til at fejre dagen med skagboerne og hvem der ellers kigger forbi fra nær og fjern. Og vi ser frem til at vise vores hotel frem på denne dag” siger administrerende direktør Rikke Gandrup.

Der kan naturligvis også vindes flotte præmier. En af præmierne er en aften i Restaurant Holger for 4 personer til en værdi af kr. 4000,-

Det hele sker søndag den 22. april kl. 13-16.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'ÅBENT HOTEL på Color Hotel Skagen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger