
Læserbrev: Generalforsamling i Advokatforeningen
18. april 2018 - kl. 10:31 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
SkagensAvis har modtaget to læserbreve angående Skagen Kolonihaveforening, dette her, indsendt af Poul Jakobsen til redaktionen den 31/3, og et læserbrev fra bestyrelsen, modtaget den 16/4.
Øgenavne har altid været en del af kulturen i Skagen og Skagen Kolonihaveforening kaldes nu i folkemunde ”Advokatforeningen” efter sidste generalforsamling d. 20. marts 2018.
Formanden med følge stillede nemlig med en advokat , som krævede at komme ind til generalforsamlingen selvom han ikke var medlem af foreningen, og i øvrigt var inhabil, da han havde økonomiske interesser i generalforsamlingen.
Advokatens fremmøde var årsagen til direkte slåskamp i garderoben, mellem den gamle bestyrelse, som angreb Dialog Gruppen korporligt, så politiet måtte tilkaldes på 114.
Slåskampen varede en halv time, hvorefter advokaten trængte ind til generalforsamlingen og indsatte sig selv som dirigent uden afstemning. Erland Hansen var foreslået til dirigent som sædvanlig, men det skulle der ikke stemmes om.
Farcen fortsatte da formandens beretning og regnskabet heller ikke kom til afstemning ved generalforsamlingen, selvom der blev afgivet mistillidsvotum til beretningen og regnskabet, som viste, at der var udbetalt 23.800,00 kr. til advokaten.
Kasseren kunne ikke redegøre for advokatudgifterne og advokaten kunne heller ikke redegøre for sin regning, selvom medlemmerne spurgte ind til den store advokat udgift.
Advokaten oplyste imidlertid under den store slåskamp ved indgangen, at han havde ført en stor retssag ved fogedretten i Hjørring, hvor mere end 30 medlemmer havde krævet at få regnskab med bilag samt protokol udleveret efter den ekstra ordinære generalforsamling d. 20. august 2017.
Under fogedforretning nedlagde advokaten påstand om, at sagen skulle indbringes for civilretten, da han ikke mente, at sagen kunne behandles ved fogedretten.
Dommeren var derfor nødsaget til at henvise sagen til civilretten, da bevisførelsen var for stor til behandling i Fogedretten.
Det ønskede dialoggruppen ikke og hævede sagen. Sagens omkostninger blev af fogedretten fastsat til 2.500 kr., som efterfølgende blev betalt af Dialog Gruppen.
Det ser nu ud til at advokaten har krævet mere end dobbeltbetaling for sit arbejde, da kasseren har udbetalt 23.800 kr., til advokaten, selvom Fogedretten fastsatte hans salær til 2.500 kr.
På generalforsamlingen blev det også dokumenteret, at der var uregelmæssigheder på depositum kontoen, og bestyrelsen blev pålagt at udlevere et kontoudtog for 2010 – 2018, som viser bevægelserne på depositum kontoen.
Det blev ligeledes besluttet at der nedsættes et haveudvalg med en haveejer fra hver af de 3 veje, samt 2 fra bestyrelsen, så bestyrelsen ikke længere alene kan ekskludere medlemmer af foreningen.
30 medlemmer havde indsendt et forslag til nye vedtægter for foreningen, som bestyrelsen nægtede at udsende til medlemmerne og dermed ikke blev behandlet på generalforsamlingen.
Den gamle bestyrelse har nu brugt mere end 200.000,00 kr. på at føre krig mod medlemmerne og spisningen med gule ærte og skipperlabskovs kunne begynde ved 11 tiden om aftenen og, sluttede ved midnatstide.
Advokatsagen fortsætter i advokat klagenævnet, da medlemmerne føler sig snydt af advokaten, som tømmer pengekassen i kolonien.
Vi venter stadig på kontoudtoget fra sparekassen her 10 dage senere, samt en kopi af regningen på advokatudgifter.
De mange penge til advokater kunne have finansieret et helt nyt fælleshus i kolonihaveforeningen, som nu i folkemunde kaldes ”Advokatforeningen”.
Advokaten sluttede med at sige til Erland Hansen. ”Det var vist ikke min dag i dag.”
Jeg tror at vi er mange som er enige i dette synspunkt.
Skagen d. 31. marts 2018
Poul Jakobsen
4 kommentarer til “Læserbrev: Generalforsamling i Advokatforeningen” under annoncerne.
@M.Pedersen
Har du ikke undret dig over, at Kringeling snart får lov til alt på denne side ?
Man skulle tro, at han var en god annoncør.
Kan han ikke lave ballade hos Kommunen, og bruge personalets arbejdstid på unødige henvendelser, så kan han altid skabe panik i haveforeninger, eller hvor han nu måtte ønske det.
Normalt ville han blive tiet ihjel, men med sine provokerende og halvvejs injurende vrøvl, så hygger han sig åbenbart herinde, og det bliver der ikke reageret på.
Men hvis vi andre laver den mindste fejl i et opslag, så bliver vi censureret med det samme.
M.Pedersen
Ja sandheden er inde hørt.
Vil du bestride at foreningen nu har brugt 200.000 kr på at smide medlemmer ud af Kolonien.
Regnskabet viser 23.800 kr. til advokat i 2017.
Der er nu enighed om at Jens og Ove forbliver i Kolonien.
Det er det hele sagen handler om og intet andet.
Det er fakta og ikke injurie.
Problemet er formanden og ikke medlemmerne.
Det er formanden som laver balladen i Kolonien
og nu senest sagen med rotten, som omtales i hele Danmark i medierne.
MVH
Poul
Man kan undre sig over, at Skagens Avis optager direkte urigtige og fordrejede indlæg fra en person, som alle ved kun er ude på ballade.
Til interesserede kan henvises til referatet fra den omtalte generalforsamling på haveforeningens hjemmeside. (Ikke den MEGETt private facebookside).
Ved så voldsomme angreb, bør avisens redaktion – som man gør i rigtige aviser – indhente kommentarer fra de angrebne personer, og ikke bare godtage hvad som helst. I læner jer op ad injurielovgivningen.
Formanden må nu forlade Kolonien, så vi kan få ro en gang for alle.
Hun er jo uvenner med gud og hver mand og det er ikke ejeren af hønsene, som har hængt rotten op på hendes dør, som Elsebeth påstår i EKSTRABLADET og NORDJYSKE.
Jeg foreslår hermed at kolonien køber Elsebeths hus til Fælleshus.
Pris 60.000 kr. da formanden har bygget et hus på 90 kvadartmeter.
Man kan kun lovligt bygge 50 kvadrat meter i Kolonien
MVH
Poul