Hold strandene rene

Hold strandene rene

29. april 2018 - kl. 8:12 - af

Frederikshavn kommune deltager igen i år i kampagnen Nordisk Strandrydder Dag, som denne gang hylder frivilligheden og støtter ekstra op om de mange lokale borgere og turister, der dagligt samler store mængder marint affald ind langs den jyske vestkyst.

Nordisk Strandrydder Dag sætter spot på den mængde skrald, der skyller ind på de danske kyster og strande. I årets kampagnen har Ren Kystlinje og Interreg sponsoreret udstyrskasser, der indeholdende handsker, affaldssække og Big Bags. Big Bags bruges til opsamling af større mængder frivilligt indsamlet marint. Når en Big Bag er fyldt, så placerer man den blot ved det nærmeste strandnummerskilt, hvor Park & Vej afhenter dem. Udstyrskasserne er forsynet med informationsskilte på dansk/tysk/engelsk, der kort illustrerer, hvordan man anvender udstyret.

Udstyrskasserne kan blive en permanent løsning, hvis det bliver en succes og Anette Juul, projektleder hos Hold Danmark Rent, er ikke i tvivl. ”Udstyrskasserne er meget lavpraktiske, og de synligøre et system, som man nemt bliver en del af. Men de er samtidig også med til at øge bevidstheden om maritimt affald lige præcis der, hvor vi har mest brug for det”.

Den frivillige indsats spiller en stor rolle
Frederikshavn kommune står for renhold af de offentlige kyststrækninger og herfra er den frivillige indsamlingsindsats meget værdsat. Særligt klitområderne er en udfordring for de kommunale strandrensningsmaskiner, og her gør de lokale borgere en fantastisk indsats.

Kampagnen Nordisk Strandrydder Dag 2018 strækker sig over perioden 31. marts til 1. juni og indeholder forskellige events og initiativer op langs vestkysten. Besøg Hold Danmark Rents hjemmeside for flere informationer. Det er også herinde, du finder et kort over placeringen af udstyrskasserne.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Hold strandene rene' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger