
Frederikshavn vandt kommunemesterskabet
30. april 2018 - kl. 12:35 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Som noget nyt lancerede golfklubberne i Frederikshavn Kommune i storebededagsferien Kommunemesterskabet .
Turneringen var sat op som et mesterskab i 3 rækker, med spil i Sæby Golf Klub fredag, Frederikshavn golf klub lørdag og afsluttende finalerunde søndag i Golfklubben Hvide Klit.
Målet var at skabe en sportsturnering på tværs af klubberne i kommunen, for på den måde at styrke båndene klubberne imellem. “Vi ønskede at starte en tradition som gerne må føres videre i mange år frem”, fortæller en af arrangørerne, Phillip Larsen.
Alle medlemmer af de 3 klubber kunne tilmelde sig og heldigvis valgte mange at bruge deres storebededagsferie på mesterskabet.
Efter alt at dømme blev turneringen en stor succes med 85 deltagere fra de 3 klubber. Alle 85 havde en hyggelig weekend med masser af golf og socialt samvær på tværs af klubberne.
Der var fantastisk vejr til golf alle tre dage, med tre baner som alle var sat op til turnering.
Banerne viste sig fra deres bedste side til trods for den lange våde og hårde vinter. Specielt Hvide Klit står allerede nu i storform. Arrangørerne vil gerne rette en stor tak til Greenkeeperne i de 3 klubber for at være med til at gøre arrangementet muligt.
Der var meget flot golfspil i weekenden og Frederikshavn Golf klub løb med den samlede sejr; i konkurrencen klubberne imellem.
Kim Reese formand for Frederikshavn Golf Klub, modtog på klubbens vegne en stor flot pokal som kan pryde klubhuset det næste år.
Resultater:
A-rækken: 1. Victor Hermansen 2. Anja Hedegaard 3. Jan Axelsen 4. Melissa Wiborg 5. Jacob Thiesen
B-rækken: 1. Emma Axelsen 2. Michael Pedersen3. Ole Nygaard 4. Niels Ole Rasmussen 5. Mikkel Pedersen
C-rækken: 1. Frederik Laage 2. Preben Jensen 3. Søren Engberg Jacobsen 4. Børge Sørensen 5. Thomas F Thomsen
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Frederikshavn vandt kommunemesterskabet' til en bekendt