
Formand for SIK, Christian Mose modtager den store check af Jens Jørgen Hjortshøj, William Petersen, Jens Ole Sørensen og Klaus Nielsen.
Rekordstort overskud fra Vennerne til ungdomsafdelingen
17. december 2018 - kl. 10:04 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Året synger på sidste vers og søndag var det tid til at uddele overskuddet fra årets SIK´s Venners Fiskebord.
SIKs Venner afholder i Uge 29 Fiskebord i Auktionshallen og overskuddet udloddes hvert år til SIK. Overskuddet i år, er det største største nogensinde, nemlig 204.000 kr.
Dette skyldes flere ting, bl.a. var man begunstiget af varmt og dejligt vejr, der var en lille prisstigning for entre’ voksne og ikke mindst er Fiskebordet blevet kendt af mange mennesker, både skagboere og folk fra mange stedet i Danmark, som hvert år kommer tilbage og deltager i Vennernes arrangement.
For at der kan laves et sådant stort Fiskebord, kræver det hjælp af mange frivillige og sponsorer som velvilligt stiller sig til rådighed.
Klaus Nielsen, kasserer i Venneforeningen udtaler “En stor TAK skal lyde til disse personer/firmaer, uden deres hjælp kunne vi ikke afvikle Fiskebordet”.
Overskuddet overdrages til SIK og skal bl.a. bidrage til flere og varierende tiltag som klubben kan tilbyde Ungdomsafdelingen i form af træningslejre, deltagelse i Cups og ikke mindst til indkøb af rekvisitter som nye bolde m.v.
SIKs Venner kan i 2019 fejre 40 års Jubilæum, den 30. April og det markeres med åbent hus på Skagen Stadion. Endvidere bliver der afholdt arrangement med Hutlihut – Flemming Toft i Skagen Kultur- & Fritidscenter, fredag den 3. maj. Der vil løbende blive lavet opslag omkring disse arrangementer, herunder billetsalg til Flemming Toft arrangement.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Rekordstort overskud fra Vennerne til ungdomsafdelingen' til en bekendt