Festlig, flot og forsinket Forårsrevy

10. marts 2019 - kl. 10:28 - af Michael Egelund (WebRedaktør)

*****.
”Vi er så mega-klar, som før til en spritny revy” sang skuespillerne fra scenen i ForårsRevyens startnummer, men helt klar blev de først efter godt en halv times forsinkelse. Det var første gang nogensinde, at revymenuen var buffet, så man havde forregnet sig med hensyn til hvor lang tid det tager at få 250 premieregæster gennem en buffet. Det gjorde dog ikke stemningen dårlig – det tog de fremmødte i den udsolgte sal med højt humør og der var var mange flotte ord og store roser til maden.
Såvel hotellets køkken og revyens formand forsikrer, at der ikke vil være forsinkelser de kommende revyaftener.

Revyen, som havde premiere fredag d. 8. marts, var bestemt værd at vente på og den får fem funklende stjerner herfra. Det er måske en smule nærigt, for der er knapt nok en finger at sætte på noget som helst. Det er musikalsk, begavet og meningsfuld underholdning, serveret til noget nær perfektion af fem dygtige skuespillere og fire velspillende musikere.

ForårRevyen har i år fået undertitlen “-tilbage til rødderne”. Revyen er nemlig flyttet tilbage til hvor den blev opført i årene 1995 – 2011; nemlig “Sundhedshøjskolen Diget”, der i mellemtiden er blevet til Hotel Hvideklit. De nye – og mindre – rammer klæder revyen rigtig godt – og der er god plads mellem bordene.

Forårsrevyen består i år af 26 numre, som veksler mellem sketches, sange og monologer. Glem alt om lokal revy. ForårsRevyen er en festlig og flot revy, som kan ses af alle, uanset om man er fra Holbæk eller Ålbæk eller om man er ung eller gammel.
Balancen mellem sjov, alvor, underfundighed og frækhed, bliver ramt lige på sømmet.
ForårsRevyen vil meget mere end bare at underholde i de fleste af numrene. Der er kommentarer til den grønne omstilling, besparelserne i DR, problemer i Skat, international storpolitik, MeToo bevægelsen, udflytning af statslige arbejdspladser, svinetransporter og danskernes overdrevne brug af mobiltelefoner. Lyder det kedeligt? Det er det ikke på noget tidspunkt. Premierepublikummet morede sig og så ud til at de, trods den noget forsinkede opstart, ikke ville slippe revyuniverset igen.

Revyen afvikles i et imponerende højt tempo. I særdeleshed går det rigtigt hurtigt i årets to store numre; ”#UsToo” og ”Tillykke til dansk revy”, men uden at det bliver hæsblæsende. Førstnævnte er et festligt og småfrækt potpourri over dansk musik fra Birthe Kjær til Medina og sidstnævnte er en superflot sammensat hyldest-kavalkade til dansk revy gennem 170 år, så også på den vis vendte revyen tilbage til rødderne.

Før anmelderen her anpriser skuespilpræstationerne, vil jeg have lov at fremhæve det visuelle. Scenografien, rekvisitterne og kostumer er virkelig i top – hold da op hvor er der lagt et stort stykke arbejde i at forkæle øjnene også. Et revynummer varer kun få minutter, så det er vigtigt at rammen om en historie er slået fast med det samme – og det lykkedes til fulde.

De fem skuespillere er vidt forskellige, men supplerer hinanden som sovs og kartofler.
De fire er gengangere fra tidligere år; nemlig Lisbet Lykkegaard, Dorthe Pedersen, Mads Meyer Vestergaard og Per Kjærsgaard Nielsen.
Der er debut til Anja Lønborg, som er et fund for revyen. Hun spillede hele salen op med charme og hun leverer i den grad varen i et spøjst og halvfrækt nummer om en musiker, der har lidt for mange instrumenter, der skal betjenes og så giver hun den som en af børne-TVs allermest elskede figurer, som nu er blevet alene. Begge numre er af vidt forskellige årsager uegnet for børn
    Lisbet Lykkegaard er uforlignelig og uimodståelig i et nummer om Caroline Wozniakis grand slam sejr og et nummer i en helt anden boldgade om en husmor, der er mere end almindelig træt af sin ægtemand. Latteren får frit løb i et fuldkommen vidunderligt og underspillet nummer om et søskendepar på højskole, som Lisbet spiller sammen med Per Kjærsgaard Nielsen.
Alt andet end underspillet er Lisbet og Per i det klassiske nummer ”Mødet”, hvor de morsomt får vendt og drejet årets gang i Frederikshavn Kommune.
    Per kan bestemt også lægge salen ned uden at have Lisbet ved sin side. Det gør han i et fantastisk sangnummer om en langturschauffør, som lader hånt om dyrevelfærd og det gør han også i det herlige gensyn med hans Antonelli, der i år har fremtidssikret sit pizzeria med et nyt vareudbud.
   Dorthe Pedersen er den skuespiller, der har været med længst og hun er sikkerheden selv på en revyscene. Hun er yndig, utrættelig og oser af veloplagt sceneudstråling i det herlige sangnummer om en pensionist, der bare så gerne vil i snak med nogen og i en kuriøs sang om en 60 års fødselar, der ser tilbage på livet. Hendes evne til at spille op til sine medspillere på allerbedste vis kommer til udtryk mange gange i løbet af aftenen.
   Mads Meyer Vestergaard tager kegler hvad enten han giver den som Rasmus Seebach i uh-uh popsang eller Ib Schønberg i en gammel revy-traver. Det er netop den klassiske revyvise i moderne udgaver, han mestrer som få, fx i numrene ”iPhone”, ”Den slappe stråle” og ”Mit hvide stakit”, mens hans talent for humoristisk timing står stærk i et nummer om en date, der udvikler sig noget overraskende.

Kære læser. Hvis du kun skal se én revy i år, så lad det være Aalbæk Sjøws fuldkommen mesterlige og vidunderligt morsomme musikalske ForårsRevy – og skynd dig; der bliver rift om de sidste billetter.

ForårsRevy – tilbage til rødderne.

Instruktion: Kalle Meyer Vestergaard

Spilledatoer: 9., 13., 14., 15. og 16. marts 2019.