Fiskehandleren har åbnet fiskeforretning
12. juli 2019 - kl. 6:30 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Jan B. Nielsen, af mange kaldet “Jan Fiskehandler”, åbnede sidste torsdag detail fiskeforretning på Isvej 1.
Jan har haft firma på adressen i mange år, indtil nu med fiske export og engros.
I forbindelse med åbningen af detail forretningen har firmaet skiftet navn fra Wittrup Fiskeeksport til Skagen Frisk.
Jan B. Nielsen drev fra 1995 til 2008 Nibe-Hansen fiskeforretning , og Jan garanterer at standarden af frisk fisk bliver lige så høj som dengang.
Forretningen kommer til at holde åbent hele året. Her i højsæsonen er der 8-10 medarbejdere, mens der resten af året er 4-5 medarbejdere ansat.
Der har før været fiskehandel i bygningen. Efter vores oplysninger var det Poul Taabel der drev butik fra adressen, men sidder der en læser der ved mere om det, er en kommentar meget velkommen.
Forretningen holder åbent på hverdage fra 09.30 til 17.00 og lørdag fra 09.30 til 13.00.
2 kommentarer til “Fiskehandleren har åbnet fiskeforretning” under annoncerne.
















Stort tillykke med forretningen – vi ses til oktober
Hej Jan ET stort tillykke med den fine butik , ønsker god vind fremover