Stor, større, størst – 120 folkeskoleelever på besøg i den maritime branche i Skagen

Stor, større, størst – 120 folkeskoleelever på besøg i den maritime branche i Skagen

2. oktober 2019 - kl. 12:04 - af

At der bliver rift om de unge, når jobbene i fremtiden skal besættes er velkendt. Det vil 13 maritime virksomheder i Skagen gerne imødekomme og derfor har de inviteret alle 10. klasses elever fra Frederikshavn Kommune på besøg. Her skal de høre, mærke og prøve hvordan det er at arbejde i en maritim virksomhed.

I 2017 besøgte 68 elever de maritime virksomheder, i 2018 var tallet 90 og i år besøger 120 elever virksomhederne i Skagen. Bag arrangementet står det maritime brancheudviklingscenter MARCOD, Dansk Metal, Frederikshavn kommune, EUC Nord og Serviceteam Skagen
.
Arrangementet har navnet ”Workforce of the Future” og er målrettet folkeskoleelever. Det er femte gang, at arrangementet afholdes, som har været en stor succes.
”Vi arbejder tæt sammen med de maritime virksomheder, uddannelsesinstitutioner, kommunen, Dansk Metal mfl. på at øge kendskabet blandt de unge og deres forældre til de attraktive uddannelses- og jobmuligheder på alle niveauer i den nordjyske maritime branche. Med Workforce of the Future arrangementerne – som et ud af mange initiativer – ønsker vi i højere grad at åbne de unges øjne i forhold til et maritimt karrierevalg”, siger Peter Møller fra MARCOD.

For at forberede eleverne til dagen har ungdomsuddannelsesvejlederne hos kommunen forud for arrangementet besøgt eleverne i klasserne for at forberede dem til dagen.
”Vi er en multinational virksomhed i verdensklasse og vi ligger i Skagen. Det vil vi rigtig gerne formidle til de unge, så de både ved, at vi har behov for dem og så de har en bedre forståelse for de produkter, vi laver.” siger Susanne Nielsen fra Scandic Pelagic.

Også hos en af de mindre virksomheder glæder man sig over, at så mange unge er nysgerrige på arbejdet på havnen. Cato Christensen fra SKAW Inspektion udtrykker det således:
”Når vi arbejder hernede på havnen, så kan vi måske godt være lidt usynlige for de unge, da det jo kun er vores skilt på facaden, der afslører hvem vi er. Vi har derfor glædet os meget til at få besøg af de unge og vise dem vores virksomhed. I processen omkring landing af både konsum- og industrifisk er vi det uvildige led imellem køber og sælger. Vi redegør og garantere for bl.a. størrelser og temperaturen igennem hele losse forløbet og er overbevist om at et arbejde som dette kunne interessere en del unge mennesker.”

Deltagende virksomheder i Skagen:
Karstensens Skibsværft, KS Elektro, Saga Shipping, Skagen havn, Launis, Color hotel, Scandic Pelagic, FF Skagen, SKAW Inspektion, Hauschildt Marine, Jyske Bank, SeaMech og Egersund trawl.

Sponsorer:
Serviceteam Skagen, Dansk Metal og EUC Nord

Arrangører:
MARCOD, Dansk Metal, EUC Nord, Frederikshavn kommune

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Stor, større, størst - 120 folkeskoleelever på besøg i den maritime branche i Skagen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2023 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER