Nordjyske havne skal være grønne frontløbere

Nordjyske havne skal være grønne frontløbere

4. oktober 2019 - kl. 9:37 - af

Et ambitiøst nordisk samarbejde vil sætte dagsorden i den internationale grønne omstilling. Havnene i Skagen, Hirtshals og Frederikshavn bliver sammen med havne i Norge og Sverige elektrificeret. Målet er at fremme overgangen fra diesel til el – og dele erfaringerne med resten af verden

Skandinavisk Elektrisk Transport System, SETS, hedder projektet, der skal accelerere de nordiske havnes omstilling til el-drift, og dermed opfylde behovet for at reducere CO2 udledningen fra havnene. Otte havne fra Danmark, Norge og Sverige deltager i projektet, og gennem de næste tre år kommer de til at gennemgå en transformation til gavn for det maritime klimaaftryk i transportsektoren:

”Målet er at skabe et renere miljø på havnene, og det gælder både forurening og støj. Havnene skal være frontløbere i den grønne omstilling og handle før der kommer lovgivning på området. Her i landsdelen har vi erfaringer med at gå først – med og i – den grønne omstilling, og når vi bruger den knowhow sammen med vores samarbejdspartneres erfaringer og vilje, så kan vi sætte en ny grøn standard for havne verden over,” siger Peder Key Kristiansen, direktør i den erhvervsdrivende fond Skagen Uddannelsescenter og koordinator på projektet, der har Aarhus Universitet, Universitetet i Sørøst-Norge og Energibyen Frederikshavn med som faglige projektdeltagere.

Grønt er godt

Projektet vil blandt andet udarbejde en elektrificeringsstrategi, som alle de involverede havne kan omsætte til konkrete løsninger. Der skal etableres testinstallationer med lade standere til de el-trucks, el-kraner og andre køretøjer, som bruges på havnene, men også installationer, som kan levere landstrøm til fiskefartøjer og skibe, så de kan slukke dieselmotorerne mens de ligger til kaj. Målet er, at der skal ske en betragtelig CO2 reduktion på de deltagende havne, og samtidig skal der samles et erfaringskatalog til brug for andre.

”I første omgang handler SETS om havnene, men på sigt vil vi have alle de tilknyttede virksomheder på havnene med i arbejdet. Der er rigtig meget goodwill at hente lige nu, og når man er blandt de første til at tage de grønne innovative skridt, er det også meget lettere at finansiere omstillingen. Så det giver mening både for miljøet og for bundlinjen,” siger Peder Key Kristiansen.

Fokus på forsyning

En af deltagerne, Frederikshavn Havn, håber, at projektets afdækning af forsyningsbehovet på havnene kan åbne forsyningsselskaber og myndigheders øjne for nødvendigheden af et forbedret forsyningsnet:

“Vi ser udviklingen af landstrøm som et must, men samtidig opfordrer vi til, at man har fokus på udvikling af den landsdækkende energiinfrastruktur. Der er for mange huller i el nettet til, at alle havne i Danmark kan tilbyde landstrøm såvel på kort som langt sigt. Energiforsyningen må ikke blive et konkurrenceparameter,” siger Mikkel Seedorff Sørensen, direktør, Frederikshavn Havn.

Det tre år lange projekt gennemføres med støtte fra EU’s Interreg-program for Øresund-Kattegat-Skagerrak, og partnerne i projektet er Energibyen Frederikshavn Kommune, Aarhus Universitet, MARCOD, havnene i Skagen, Frederikshavn og Hirtshals, svenske Sotenäs Kommun og den svenske havn, Kungshamn, Universitetet i Sørøst-Norge og de norske havne Larvik, Moss, Arendal og Grenland.

 

For yderligere oplysninger: 
Jens Lundholm Pedersen, Skagen Uddannelsescenter, jlp@sucska.dk +45 5159 8103

Bahram Dehghan, Energibyen Frederikshavn Kommune, bade@frederikshavn.dk +45 2058 5008

 

Fakta om SETS: Det overordnede mål er en hurtigere omstilling til miljørigtig elektrisk drift i regionens havne. Sigtet er en reduktion i CO2- emissioner og effektive løsninger, der kan løfte de meget ‘miljøtunge’ havne frem som positive forbilleder, der kan bidrage til fremme af et fuldskala elektrisk transportsystem.

Projektet vil skabe en grøn omstilling fra fossilt brændstof til batteridrift, med heraf afledte fordele i form af reducerede udledninger og færre støjgener. Projektets realisering sker igennem et planlagt trinvis udviklingsforløb, hvor der med afsæt i videns institutionernes og universitetsnetværkene kigges på ‘best practicis and solutions’ inden for batteriteknologier, mens der i transport- og servicenetværket kigges på faktiske krav til teknologien. Hver havn får en medfølgende strategi til gennemførelse, herunder også forretnings- og finansieringsstrategi, således at projektet kan skabe konkrete resultater og forbedringer hos alle deltagere.

Derudover skal der ske en substantiel reduktion af CO2-udledning på havnene i takt med at stadig flere dele af driften bliver elektrificeret. Der skal ske en reduktion af partikeludledningen med op til 100 procent (på de konkrete områder, hvor fossilt brændstof udskiftes med pilot-batterier) og støjgenerne reduceres med op til 90-95% (f.eks. ved udskiftning af kompressorer (kraftforsyning generelt) og diesel- og gasdrevne trucks og kraner til fordel for batteridrevne enheder.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nordjyske havne skal være grønne frontløbere' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2019 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER