Mogens Bandholm svarer Foreningen Musik i Skagen

Mogens Bandholm svarer Foreningen Musik i Skagen

25. oktober 2019 - kl. 10:52 - af

Ja, vi har (og gør det stadigt) ønsket en dialog direkte med jer, men trods gentagne opfordringer er et møde aldrig blevet til noget. Jeg havde set frem til, at vi her i Skagen kunne ”ordne tingene selv” og ikke involvere kommunen. Jeg tvivler på, om I overhovedet vil i dialog, uanset hvem der er formand for beboerforeningen.

Min mening om turisme i Skagen handler ikke kun mod jeres gæster. Det jeg gør  opmærksom på er, at verden omkring os ændrer sig hastigt, også indenfor turismeindustrien; hvor fokus retter sig mod bæredygtig, ansvarlig turisme og – klimaet. Jeg gør blot opmærksom på trenden i turismebranchen. Måske skulle I også interessere jer for, hvordan turismen udvikler sig på andre feriedestinationer omkring os, for den kommer også til Skagen på et tidspunkt.

Avisen Fædrelandsvennen kontaktede ligesom andre medier mig, ikke omvendt. Det jeg sagde, er de facto det der foregår hvert år. At I ikke har ansvaret når jeres gæster forlader restauranten, er juridisk korrekt, men hvad med det moralske ansvar, for det der sker udenfor jeres dør? Efterfølgende har jeg været i kontakt med Fædrelandsvennen, og der var 9 (ni) kommentarer til den omtalte artikel. Nogle af dem var faktisk positive.

At man gør opmærksom på, at en udtalelse er givet som privat person er almindelig kutyme når en person, der har flere funktioner, udtaler sig som privat eller i en anden funktion. Når jeg udtaler mig som formand for beboerforeningen vedrører det musikstøj – jeres støj; hvor I er de eneste i kommunen der qua en 10 års gammel regel har lov til at spille udendørs med et lydniveau dB 10-15 over Miljøstryrelsens regler, og har 10 dispensationer til at spille endnu højere – og længere. Hvorfor skal der spilles så HØJT? Hvorfor kan I ikke følge samme regler som i resten af kommunen – og landet for den sags skyld. Faktisk er udendørs musik fra restauranter mv. forbudt i flere byer, og de overlever alligevel.

Som privatperson siger jeg min mening om massetursime vs. bæredygtig- ansvarlig turisme. Så jo, der er en forskel.

Jeg må sige, at jeg også tager skarp afstand til jeres manglende hensyn og ligegyldighed overfor beboerne specielt i centrum. Musikstøj er sundhedsskadeligt, men det er tilsyneladende jer uvedkommende, I har jo kommunen i ryggen.

I mener jeg angriber jer, og mine meninger er fuldstændig ude af proportioner.

Men  – I er ikke, selvom I gerne vil være det, eksponent for det Skagen burde være kendt for. Musik findes alle steder, det gør barer og restauranter også.

 Men det gør Skagen ikke. Skagen er enestående i sig selv.

 

Med venlig hilsen

Mogens Bandholm

3 kommentarer til “Mogens Bandholm svarer Foreningen Musik i Skagen” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

3 kommentarer til “Mogens Bandholm svarer Foreningen Musik i Skagen”

  • Mogens Bandholm

    Kære Tina – tak for invitationen, men jeg må takke nej. Jeg har fået flere invitationer som din, og har valgt også her at sige nej tak. Håber du forstår.

    Kære Per – jeg håber da, at du også næste år vil nyde en god frokost med god musik. Men den musik jeg taler om, og med alle de mennesker der vil høre med,er om aftenen og natten og med en lydstyrke så høj, at det eneste man kan synke, er flydende kost.

    Med venlig hilsen til jer begge.

    Mogens Bandholm

  • kære mogens jeg er skagbo jeg savner at ta min kone ned at spise frokost og høre noget godt musik der er kun 3-6 uger om året det står på så la os hygge om den korte tid

  • Tina Sørensen.

    Kære Mogens.

    Jeg har læst ovenstående brev.
    Og på baggrund af det og den forudgående dialog, skriveri og mudderkast, vil jeg meget gerne møde dig over en kop kaffe.
    Det vil blive et følelsesladet og forhåbentligt givende møde, så jeg foreslå det sker privat. Du vælger om det skal være hos dig eller mig.

    Håber at høre fra dig

    Med venlig hilsen Tina Sørensen/ex Skipperdatter.

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Mogens Bandholm svarer Foreningen Musik i Skagen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger