Politiet efterforsker “klitsagen” intensivt

Politiet efterforsker “klitsagen” intensivt

31. oktober 2019 - kl. 11:09 - af

Nordjyllands Politi har siden man, søndag 27. oktober 2019 kl. 23.40, modtog en anmeldelse i sagen om et ødelagt klitområde i Skagen efterforsket intensivt. Indtil videre har politiet ikke opnået et gennembrud i efterforskningen.

Dét oplyser lederen af efterforskningen i Frederikshavn, vicepolitiinspektør John Lamp Henriksen. 

Politiet fik indledningsvist oplyst, at gerningstidspunktet var mellem fredag 25. oktober 2019 kl. 0800  og søndag 27. oktober kl. 11.00, men politiets efterfølgende forhøringer har nu fået indkredset gerningstidspunktet til fredag 25. oktober ca. kl. 0900 til lørdag d. 26. oktober 2019 kl. ca. 0900. 

Gerningssstedet er i klitterne øst fra Øster Strandvej og øst for Vippefyret. Et areal på cirka 80 x 15 meter er jævnet med en maskine. 

Efterforskning pågår fortsat 

Politiet har i hele området foretaget et større efterforsknings-arbejde. Blandt andet er der fra de køretøjer, der har været på gerningsstedet, sikret en række tekniske spor. 

”Vi er i færd med at undersøge om disse tekniske spor kan henføres til gerningen,” forklarer vicepolitiinspektør John Lamp Henriksen. 

Derudover har politiet foretaget en række afhøringer af relevante personer i området – og afhøringer af disse personer pågår stadig. 

Politiets efterforskere har endvidere sikret videoovervågning fra relevante steder i forhold til gerningsstedet, og man er fortsat i færd med at indsamle materiale til brug for den videre efterforskning. 

”Vi har og efterlyser fortsat vidner, der måtte have set eller hørt noget i området. Har man informationer, så skal man straks kontakte politiet på telefon 114,” understreger John Lamp Henriksen, der slutteligt oplyser, at politiet holder mulighederne åbne, hvilket betyder, at man efterforsker hele sagen bredt og i flere retninger. 

Sagen efterforskes som en sag om overtrædelse af naturbeskyttelsesloven og straffelovens bestemmelser om hærværk. 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2019 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER