
Åbent brev til Regionsrådet og PLO
27. januar 2020 - kl. 9:44 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Kære Regionsråd og PLO (Praktiserende Lægers Organisation)
Søndag d. 26. jan 2020 skulle vi på TV2 Nords hjemmeside erfare, at lægevagt i Farsø, Brovst, Skagen og Brønderslev sandsynligvis er fortid til marts.
Det fremgår at være et lukket punkt, hvilket i sig selv gør det lidt svært at sætte sig ind i. Vi er selv beslutningstagere og er med til at tage trælse beslutninger. Det er vi også valgt til, men at vi her skal opleve så høj grad af lukkethed omkring en beslutning, der i den grad handler om tryghed for borgerne – ja det er nedslående og mangel på respekt for høringer og mulighed for at påvirke og komme med input til beslutningstagerne.
PLO/lægernes organisation, I får også lige en hilsen: Vi er klar over, at der ikke er så mange læger til rådighed, men vi håber, at I lige som os, er optaget af at dække hele regionen bedst muligt, og at I ikke sætter hårdt mod hårdt og ikke vil tage vagter i mindre byer, hvor indtjeningen ikke er så høj. Det motiv har I forhåbentligt ikke. I har medansvar her. Vi vil gerne appellere til, at I tager opgaven alvorlig: borgernes sikkerhed og tryghed, og at det indgår i jeres forhandlingsmøder.
TV2 Nord skriver dog på deres hjemmeside citat:
“Den nye aftale vil betyde, at mange nordjyder får længere til lægen, hvis de bliver syge om aftenen eller i weekenden. Den nye struktur, der er lagt op til, indebærer også, at lægerne skal arbejde mindre, men kommer til at tjene mere”.
Vores opråb her: Det handler om tryghed.
Det handler om, at det ikke kan være rimeligt, at der skal ske så stor centralisering af, hvor lægevagten kan træffes.
Det handler om fælles ansvar.
Undlad at underskrive det kontaktoplæg der angiveligt foreligger. Vend skråen og arbejd videre med, hvordan ressourcerne bedst udnyttes så også områderne Farsø, Brovst, Skagen og Brønderslev kan dækkes i et rimeligt omfang med lægevagt på stederne.
Christina Lykke Eriksen, SF, Formand Sundhedsudvalget, Frederikshavn Kommune
Birgit S. Hansen, Borgmester, Frederikshavn Kommune
2 kommentarer til “Åbent brev til Regionsrådet og PLO” under annoncerne.
















Det var dog frygtelige nyheder.. det vil sige at man i Akut nød.. skal køre over 40 km..?!?! der kan man jo nå at dø mange gange på vejen.. hvis man overhovedet er i stand til at køre..?!?! Dybt rystet.. det er jo vanvid…!!!!
Det er rimeligt, at der i området fortsat er en vis tryghed
hvis der akut bliver behov for lægehjælp.
Om sommeren er der
Flere mennesker i Skagen end i Frederikshavn og Hjørring.
Skal lægevagten også spares væk der?