Efter 250 dage er Skagen Kirke igen åben
25. oktober 2026 - kl. 14:59 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Efter cirka 250 dage med lukkede døre, stilladser og afdækning kunne Skagen Kirkei dag endelig slå dørene op igen. Omkring 300 mennesker var samlet til en festlig genåbningsgudstjeneste, hvor Aalborg Stifts biskop, Thomas Reinholdt Rasmussen, prædikede.
Det blev en festlig markering af, at byens kirke igen kan danne ramme om gudstjenester og kirkelige handlinger efter flere måneders omfattende renoveringsarbejde. Siden februar har menigheden været henvist bl.a til Skagen Kapel, mens håndværkerne har arbejdet på at sætte kirken i stand.
Renoveringen har især omfattet murværk, facader og vinduer. Undervejs dukkede der flere skjulte skader op, som måtte udbedres. Arbejdet er udført med stor omhu og i tæt samarbejde med blandt andre Nationalmuseet og Aalborg Stift for at bevare kirkens historiske særpræg.
Resultatet er blevet fantastisk. Kirken står nu igen med sine karakteristiske farver og et velholdt ydre, hvor de historiske detaljer er bevaret.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.













.gif)



Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Efter 250 dage er Skagen Kirke igen åben' til en bekendt