Spændende rundvisning på havneudvidelsen

Spændende rundvisning på havneudvidelsen

10. februar 2020 - kl. 9:37 - af

Den 28. juni sidste år tog Borgmester Birgit Hansen det første spadestik til den 3. udvidelse af Skagen Havn.

Arbejdet med udvidelsen er i fuld gang, og i lørdags fik medlemmer Skagens Havns Areallejerforening chancen for at bese den 190.00 m2 store byggeplads.

“I bestyrelsen drøftede vi på sidste møde bl.a., at det for vore medlemmer, kunne være interessant med en rundvisning af, samt information fra, Havnens Direktør vedr. den igangsatte store havneudvidelse, fortæller Peter Kongerslev, mens gruppen blev vist rundt af Willy B. Hansen.

Uddybning af bassiner, indpumpning af sand og opbygning af moler er det der lige nu er fokus på.

Af de 190.000 m2, bliver de 155.000 m2 til udlejning. Deraf er allerede 98.000 m2 allerede nu udlejet, og havnen er i dialog med flere interessante aktører om resten af udvidelsen.

” Vi  har været lidt efter tidsplanen, men den milde januar, gør at vi regner med at være på højde med tidsplanen midt i marts”, fortæller Havnens direktør Willy B. Hansen, der forventer at udvidelsen står færdig i januar 2021.

Der bliver mulighed for at fiske fra den nye udvidelse, da der er  integreret tre fiskeplatforme i udvidelsen. Fiskeplatformene får forbindelse til en offentlig adgangsvej, hvor man kan køre langs det nye areal. To af platformene får adgang for gangbesværede. Strandpromenaden forbi Sønderstrand vil fortsætte ud langs den nye havneudvidelse og ende ved det nye nordlige molehoved, hvor der vil være offentlig adgang til.

Peter Kongerslev der er bestyrelsesmedlem i Skagens Havns Areallejerforening udtaler: ”Det var spændende at høre Willy fortælle om udvidelsen, der virker meget større når man står midt på pladsen, og som bestyrelsesmedlem i vores forening er jeg glad for, at vore medlemmers virksomheder er i en havn der både er driftig og ikke mindst løbende udvikles. Dette er af stor vigtighed for virksomhederne, hele haven og deraf ikke mindst for Skagen by”.

Kontrakten på havneudvidelsen beløber sig til 500 millioner kroner og er den største udvidelse i Skagen havns historie.

Fakta om havneudvidelsen

  • 190.000 m2 nyt landareal – heraf 155.000 m2 til udlejning.
  • 1050 meter ny kaj.
  • Vanddybde 10-13 meter ved kaj.
  • Større vanddybde i indsejlingen (vanddybde øges fra 12 til 16 meter.)
  • Større vanddybde ved krydstogtskajen (vanddybden øges fra 11 til 12,5 meter.)
  • Væsentligt forbedret besejlingsforhold til Østhavnen (bredere indsejling.)
  • FF Skagen A/S har sikret sig 60.000 m2 til etablering af bl.a. lagerhaller og containerterminal.
  • Pelagia AS har sikret sig 38.000 m2 til at etablere en fiskeindustri med forarbejdning af pelagiske fiskearter.

Skagen Havns Arealejerforening har pt. 44 medlemmer, alle medlemmerne er lejere af arealer på Skagen Havn, der jo udlejer sine arealer til brugerne.

Foreningens formål er at varetage medlemmernes interesser som lejere af arealer og eller bygninger på Skagen Havn, dette set i forhold til Skagen Havn, myndigheder og andre organisationer i leje- og havnespørgsmål.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Spændende rundvisning på havneudvidelsen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2020 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER