Artur fik en kvart million takket været 3F Frederikshavn

Artur fik en kvart million takket været 3F Frederikshavn

5. marts 2020 - kl. 9:46 - af

Polske Artur blev snydt for pension og feriepenge, selv om hans danske arbejdsgiver havde indgået overenskomst.

Artur Wagiel er uddannet teknisk isolatør i Polen. Hans uddannelse har sendt ham hele Europa rundt på rejsearbejde. Fra 2015 til 2018 arbejdede han fast i Frederikshavn og Skagen, hvor han primært isolerede skibe:

  • Mit rejsearbejde gav gode penge, og jeg kunne godt lide at være i Danmark. Derfor gjorde jeg mig ekstra umage, så jeg kunne blive fastansat.

Desværre gjorde hans daværende arbejdsgiver sig ikke umage på samme måde som Artur. Han blev nemlig snydt for pension og feriepenge. Det opdagede han dog først, da han i efteråret 2018 blev fastansat hos en anden dansk arbejdsgiver i Frederikshavn:

  • Jeg var rigtig glad for, at det lykkes for mig, at få fast arbejde i Danmark, men da jeg fik min første lønseddel fra min nye arbejdsgiver, kunne jeg se, at de så helt anderledes ud end dem jeg tidligere havde fået. Jeg tog derfor fat i 3F, og de har været en kæmpe hjælp i sagen, siger Artur.

Steen Stidsborg fra 3F Frederikshavn gik Arturs løn igennem, og det, der i første omgang lignede manglende feriepenge, udviklede sig:

  • Det viste sig, at det også drejede sig om pensionsindbetalinger, og alt i alt kom beløbet op på en kvart million, fortæller Steen, der ligesom Artur er glad for, at sagen blev opdaget:
  • Det her er jo et klassisk eksempel på, at en dansk arbejdsgiver udnytter en østeuropæisk medarbejder, fordi han ikke er inde i lovgivningen. Sagen er ekstra bemærkelsesværdig, da det tilmed er en arbejdsplads, som 3F har indgået overenskomst med.

Artur supplerer:

  • Jeg er selvfølgelig rigtig glad for, at 3F opdagede sagen for mig, men vigtigst af alt er, at alle ansatte arbejder på lige vilkår. Vi har samme problematikker hjemme i Polen her er det blot ukrainske ansatte, der på nogle arbejdspladser bliver snydt for de rettigheder og lønvilkår, som de polske har, siger Artur.

Han er i dag glad for sit danske arbejde og bor fast i Skagen, hvor han arbejder primært på værftet. Artur arbejder fire uger i streg med overtid og afspadserer dernæst to uger, hvor han rejser hjem til familien i Polen:

  • Jeg har kone og tre børn i Polen. Børnene er i fuld gang med skolen, og er derfor ikke så lette at flytte, selv om jeg gerne ville have dem til Danmark, siger Artur, der også gerne gør en anden ting, nemlig at anbefale 3F til andre danske- og udenlandske arbejdere:
  • Det nytter virkelig at være i en fagforening, og det er vigtigt, at ingen dumper lønnen mod deres vidende. Derfor har jeg sendt flere af mine kollegaer ind i 3F Frederikshavn, fordi de har gjort en kæmpe forskel for mig.

 

Fakta om sagen

Artur Wagiel er 34 år, og er uddannet teknisk isolatør.

Han har lavet rejsearbejde for en dansk arbejdsgiver fra 2015-2018.

I den periode blev han snydt for feriepenge og pension af sin daværende arbejdsgiver.

Han opdagede det først, da han fik fast arbejde i Danmark og så forskellene på sin lønseddel.

3F gik ind i sagen, og har sikret ham tilbagebetaling på i alt 243.000 kroner.

En kommentar til “Artur fik en kvart million takket været 3F Frederikshavn” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Artur fik en kvart million takket været 3F Frederikshavn”

  • Tillykke Artur! Tillykke 3F! Det er værd at være med i fællesskabet. Godt gjort.

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Artur fik en kvart million takket været 3F Frederikshavn' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2023 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER