Læserbrev: Er håndtrykket et urimeligt krav…?

Illustrationsfoto.

Læserbrev: Er håndtrykket et urimeligt krav…?

5. marts 2020 - kl. 9:38 - af

”Håndtrykket er latterligt… og det er skørt, at man skal lovgive herom!” – sådan siger Birgit S. Hansen i DR’s Deadline-program mandag aften.  

At kalde håndtrykket latterligt er, efter min overbevisning helt forkert. Håndtrykket er essentielt og er dybt forankret i den danske kultur, ja faktisk hele den vestlige kultur. 

Borgmester Birgit S. Hansen citeres desuden for at sige: ”Jeg har besøg af folk fra Asien, der hilser ved at kikke mig i øjnene og bukke let, og der rykker jeg jo ikke hånden frem på dem og siger, at det er sådan, vi siger goddag her” -se https://www.dr.dk/…/borgmester-dropper-haandtryk-det-minder… 

Men her mener jeg at borgmesteren misforstår noget ganske afgørende.

Vi skal tage godt imod vores gæster. Vi skal også tage imod vores gæster uden at pådutte dem vores traditioner og skikke – netop fordi de er gæster! 

Men personer, som ønsker at opnå dansk statsborgerskab, ønsker jo netop ikke længere at blive betragtet og behandlet som gæst. De skal føle sig velkommen og vi skal lave ceremonien højtidelig dagen skal huskes som en festdag. Men vi skal huske noget ganske vigtigt!

Personer, som ønsker at opnå dansk statsborgerskab – de vælger Danmark til! 

Håndtrykket er en del af vores norm og kultur, det er simpelthen et vigtigt element af vores dannelse.

Vi betragter det som den største selvfølgelighed at indlede et møde med et håndtryk. Alle som har dyrket en hvilken som helst form for sport ved, at helt fra lilleput giver man hånd inden en kamp.

Det at give hånd, er heldigvis helt naturligt og en særlig sidegevinst ved håndtrykket er, at du kigger dem i øjnene, som du trykker hånd med. Selv ikke-vestlige fodboldhold giver hånd til dommer og modstandernes anfører, inden kampen sættes i gang. Det hører med, og derfor er det ikke et problem at gøre det.

I min optik er det ganske enkelt udansk ikke at ville hilse!  

Økonomiudvalget har sagt, at ceremonien kan uddelegeres til vores embedsfolk i Frederikshavn Kommune – fair nok og det har Venstre også sagt god for, men kun ud fra et praktisk hensyn. Jeg, og mine venstre-kollegaer i byrådet, stiller os gerne til rådighed til de to årlige grundlovsceremonier, som vi har i vores kommune fremover, og det bliver med håndtryk, øjenkontakt og et ”Velkommen som dansker!”

 

Mette Hardam 

Gruppeformand Venstre i Frederikshavn Kommune 

7 kommentarer til “Læserbrev: Er håndtrykket et urimeligt krav…?” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

7 kommentarer til “Læserbrev: Er håndtrykket et urimeligt krav…?”

  • Mogens Bandholm

    Venstre – ved man hvor man har.

  • Hvis Venstre forsøger at udfordre borgmesterposten i kommunen med bl.a. det her, så skal I altså oppe jer lidt-meget!

    Om det er forstemmende, kommer vel an på øjnene der kigger derpå. Langt de fleste er – mere eller mindre ligeglade, udover de yderste fløje – venstre som højre – er min påstand….

    Rigtig mange synes det er underligt, at man SKAL eller ikke VIL give hånd. Jeg ville kalde begge dele ekstremt.

  • Jens Vadet Poulsen

    man mærker hensigten – og bliver forstemt

  • Per Henrik Rasmussen

    Det der med håndtryk hverken kan eller skal vi give køb på da det både er et knæfald for coronavirus og islam.
    Ironi kan forekomme

  • Chresten Sloth Christensen

    At lovgive om pligt til at give håndtryk er latterligt. Så latterligt, at folketinget for jeg personligt mister meget autoritet med den slags beslutninger.
    Det ved jeg, at en del venstrefollk på disse kanter er enige med mig i, så det er næppe klogt af en liberalist at bakke op om – tvang!
    Til gengæld gjorde borgmesteren det fremragende i deadline forleden.

  • Svend Erik Floor

    Om det lige er udtryk for den bedste timing i disse coronatider at ville fastholde håndtrykket som det ypperste af den danske kultur, skulle Venstres gruppeformand måske lige vende med sine medlemmer af social- og sundhedsudvalget. På den anden side giver det jo ret til 14 dages betalt karantæne!

  • Timingen er simpelthen bare røget fløjten med Hardam 😀

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Læserbrev: Er håndtrykket et urimeligt krav…?' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger