
Illustrationsfoto.
Læserbrev: Udendørs musikstøj ….
10. marts 2020 - kl. 9:45 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
…. i Skagen Centrum – og andre bydele.
Kommunens støjregler, hvor absurde de end er, bliver ikke ændret. PMU’s indstilling om at følge reglerne fra 2019, blev trods protest fra Erik Kyed Trolle (S) og med fremlæggelse af et ændringsforslag på byrådsmødet den 27. november nedstemt med 25 stemmer for PMU’s indstilling og kun 4 stemmer for ændringsforslaget. Til de der måske ikke har hørt hvad Eriks forslag indeholdt lyt her:
https://lyd.frederikshavn.dk/mp3/2019/191127punkt10.mp3
Skagen, og vi der bor i centrum, skal altså også i 2020 leve med restauratørernes misbrug af det offentlige rum med kommunens velsignelse. Det er patetisk, uforståeligt og uacceptabelt.
Bytinget afholdt offentlig møde den 20.februar, hvor der fra én af deltagerne var et spørgsmål om musikstøj, som vi bringer i citat:
”Støj fra restauranter og spillesteder
Der blev givet udtryk for, at byen er splittet i forhold til det emne og at særlig de beboere der ligger tættest på musikken, er meget generet at støjen. Og undren over, at der i restaurationsforskriften er givet tilladelser til langt højere musik og langt oftere end i resten af kommunen og tilmed vide rammer for yderligere dispensationer til at spille helt uden øvre grænser.
Skagboerne skal åbenbart stilles ringere end aberne i Aalborg, hvor man flyttede koncerterne væk fra området, for at undgå̊ at aberne blev syge og stressede af musikken, – var kommentarens ophavsmands konklusion.
Stadsarkitekt Peder Baltzer oplyste at restauranterne i Aalborg ikke må spille høj musik i det fri.”
Vi er i beboerforeningen for Skagen Centrum meget glade for, at vi nu får mere støtte og forståelse for problemerne. Problemer der ikke kun er i centrum, men også i Gl. Skagen og i større og større grad også forekommer andre steder i byen i form af ”glade” turister der holder havefester til den lyse morgen – og meget højt! I øvrigt tit i huse hvor ferieudlejning ikke er tilladt.
Man kan så spørge, hvad er egentlig ikke tilladt her i Skagen?
Vi har også forgæves forsøgt at udrede hvorfor kommunen uden hensyn til hverken miljøstyrelsens regler, som gælder i andre byer, eller borgernes ve og vel, bibeholder disse uansvarlige regler, der medfører at restauratørerne må spille 3 til 5 gange højere miljøstyrelsens regler – en lyd fordobles hver gang den øges med 3dB! Når der gives dispensationer, er der ingen lydgrænser overhovedet!
Det er en sang fra de varme lande om, at det er nødvendigt for turistomsætningen i Skagen. Kommunens indtægter fra restaurationerne er aldrig blevet dokumenteret. De kan ikke være store, da de fleste involverede enten ikke bor her, eller har så lav en skatteindkomst at det er af ringe betydning for skatteindtægterne.
Med venlig hilsen
Beboerforeningen for Skagen Centrum
7 kommentarer til “Læserbrev: Udendørs musikstøj ….” under annoncerne.
Zobbe, jeg er den nok mest plagede af alle i området! Har lært om at selvtægt er ulovligt!
Min mor sagde altid, når noget uretfærdigt skete, “pas på Nemesis” Hun kommer!
I dag venter jeg bare på, at Karma rammer dem alle.
Så kan det være, de lærer at tage hensyn til os alle!
Kan kun håbe!
Selvom en stor del af “beboerne” i midtbyen er tilflyttere, må de da have hørt om en skævbider og måske endda kende en, der ved hvordan den skal bruges 😉
Til Skatka
Fint, at du kan lide at gå til koncerter.
Det vælger du jo helt selv at deltage i. Men har du overvejet den situation, hvor der kommer 3-4 koncerter til dig ? Og hvor du ikke kan slippe væk, fordi du bor indenfor 50 meters afstand fra de 3-4 spillesteder, hvor musikken strømmer ud. Det er jo det, som vi der har hus i midtbyen oplever, det er simpelthen chikane, uønsket og sundhedsfarligt. Tænk dog lige på andre end dig selv, og sæt dig i andres sted.
Skatka
Ordet er frit, men hvad mener du egentlig??
Venlig hilsen
Anders Jørgensen
Jeg har gået til koncerter, siden jeg på et tidspunkt blev stor nok til selv at bestemme over, hvad jeg brugte min fritid på og med plads i forreste række, hver gang. Jeg er nu 56 og er endnu ikke blevet inficeret med den “livsfarlige musikvirus”. Er endvidere ikke engang blevet sat i karantæne nogen steder….endnu.
Matias Hartmann
Man taler meget om støj i Skagen, men intet sker år efter år!
Og det til trods for at alle nu ved at man bliver syg af støj, skandaløst.
Venlig hilsen
AndersJørgensen
Lad os håbe på vi får styr på COVID-19 i verden og Danmark.
Hov snakkede i om støj i Skagen🙈 Aahhh..