
Iværksætterkonsulent Sidsel Schmidt Andersen.
Iværksættervejledning i Skagen udskudt pga. Covid-19
15. marts 2020 - kl. 7:55 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Erhvervshus Nords iværksættervejledning i Skagen den 19. marts er foreløbig udskudt pga. Coronavirus. Næste planlagte tid er torsdag den 30. april.
Havde man planlagt at kigge forbi Erhvervshus Nords iværksættervejledning i Skagen den 19. marts, må man desværre væbne sig med tålmodighed. Mødet er udskudt på grund af situationen omkring Coronavirus.
- Vi ønsker naturligvis ikke at være en eventuel kilde til spredning af corona-virus, så derfor har vi aflyst alle vores aktiviteter foreløbig frem til og med den 27. marts. Det berører også vores iværksættervejledning i Skagen torsdag den 19. marts. Vi følger situationen tæt, om der bliver mulighed for at invitere til et nyt drop in møde i nærmeste fremtid. Ellers er det næste drop in møde planlagt til den 30. april, fortæller Sidsel Schmidt Andersen, iværksætterkonsulent hos Erhvervshus Nord.
Iværksætterkonsulent Sidsel Schmidt Andersen vil være at finde i turisthusets lokaler på Vestre Strandvej 10 (Mødelokale 1. sal med indgang fra Trondsvej) fra klokken 16.00 – 18.00 de nedenstående datoer. Man er velkommen til at booke tid hos Sidsel på telefon 22 31 84 03. Man kan også komme forbi uden tid, hvor der så kan forekomme lidt ventetid. Dagene er:
- Torsdag den 30. april
- Torsdag den 28. maj
Iværksættervejledningen henvender sig også til virksomheder, der er op til fem år gamle, og som gerne vil have sparring på deres forretning. Så både potentielle iværksættere og yngre virksomheder er yderst velkomne.
Læs mere om iværksættervejledningen: https://www.erhvervshusnord.dk/ydelser/ivaerksaetterraadgivning/
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Iværksættervejledning i Skagen udskudt pga. Covid-19' til en bekendt