Nyt repræsentantskab og lokalråd i Nordjyske Bank

Nyt repræsentantskab og lokalråd i Nordjyske Bank

19. marts 2020 - kl. 8:04 - af

Den årlige generalforsamling i Ringkjøbing Landbobank og Nordjyske Bank har resulteret i en række nye medlemmer i henholdsvis repræsentantskabet og lokalrådet.

I marts måned kunne aktionærer i Ringkjøbing Landbobank og Nordjyske Bank deltage i de fusionerede bankers ordinære generalforsamling. Dagsordenen bød blandt andet på valg af medlemmer til Ringkjøbing Landbobanks repræsentantskab.

I den forbindelse ønskede seks medlemmer genvalg, mens de to nordjyske medlemmer Poul Søe Jeppesen, som er tidligere direktør for Aalborg Handelsskole, og Jens Otto Størup, som er direktør for Motorstyrelsen, trådte ud af repræsentantskabet. Jens Otto Størup fortsætter dog i lokalrådet.

I stedet indtrådte aalborgensiske Yvonne Skagen, som er direktør ved Aalborg Boligadministration ApS, og sæbynitten Karsten Madsen, som til dagligt er advokat og partner i advokatfirmaet HjulmandKaptain i Frederikshavn.

Ringkjøbing Landbobanks repræsentantskab består således nu af 42 medlemmer, heraf 12 fra Nordjyske Banks markedsområde.

Nye medlemmer i Nordjyske Banks lokalråd

Foruden det nyvalgte repræsentantskab i Ringkjøbing Landbobank blev Nordjyske Banks lokalråd på seneste lokalrådsmøde suppleret med tre nye medlemmer.

Det drejer sig konkret om Britta Jespersgaard, som er bosiddende i Gistrup og direktør for Prodomus i Aalborg, Dennis Conradsen, som er bosiddende i Frederikshavn og adm. direktør for Skagen Blade Technology i Frederikshavn, samt Morten Nielsen, som er bosiddende i Frederikshavn og adm. direktør for Scanfish Danmark A/S i Hanstholm.

Lokalrådet består nu af 60 medlemmer, som repræsenterer hele Nordjyske Banks markedsområde både geografisk og branchemæssigt.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nyt repræsentantskab og lokalråd i Nordjyske Bank' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2023 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER