Det kan I ikke være bekendt!

Det kan I ikke være bekendt!

20. juli 2021 - kl. 15:18 - af

Beboerforeningen for Skagen Centrum har sendt denne mail til politiet i Frederikshavn:

Kære John Lamp Henriksen
Vicepolitiinspektør

Du skrev i din mail af 12. juli, at udendørs kommerciel musik ikke var jeres bord, men I naturligvis ellers var tilstede ved uro og andet.

Men der er I ikke!

Højsæsonen er slem heroppe, ikke mindst uge 28-29-30. Forskellen her i 2021 er, at det løber helt løbsk.
Bare siden i fredags den 16. juli er der sket følgende, som vi har kendskab til:

  • Overfald på P pladsen ved told pieren.
  • Unge, måske også mindreårige der »drikker hjernen ud« udenfor Kompasset – der er ikke plads inde i lokalet.
  • Havneplads og Trondsvej flyder med knuste flasker og glas fra Kompasset og Spiseriet.
  • Uden at kunne dokumentere det, er vi overbeviste om, at der bliver handlet og sniffet en del narko. 
  • Tirsdag nat stoppede »festen« ikke før omkring kl. 04:00 der var støj og larm fra Kompasset og Spiseriet, der kunne høres langt væk.
  • Lørdag den 17. juli blev en mand gennemtæsket.
  • I Albuen holdt de samme mennesker, som sidste år fik bøde for at holde Piratfest det samme i går den 19. juli.
  • I dag tirsdag den 20. juli kl. 10:55 er indgangen til P pladsen ved Skolevej afspærret af politiet.
  • Der er musik overalt. Fra restauranterne, fra lystbådene og soundbokse – og der er ingen kontrol.
  • Borgmester – kommerciel musikstøj – det er dit ansvar!
  • Politi – Volden, gadelarmen, mulig udskænkning af alkohol til mindreårige og mulig salg af narko – det er jeres ansvar.

Og vi er kun i dag 2 af uge 29!

Skagen centrum er ikke egnet til beboelse længere.

Skagen er blevet til en skodby – Danmarks svar på Sonny Beach i Bulgarien.

Det kan I ikke være bekendt! “

Beboerforeningen for Skagen Centrum

22 kommentarer til “Det kan I ikke være bekendt!” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

22 kommentarer til “Det kan I ikke være bekendt!”

  • Kære Skagboer ,
    Min kone og jeg er kommet i Skagen gennem mange år,en fantastisk by med en utrolig dejlig natur.
    Med de mange dejlige turister som i ikke kan leve foruden vil der også være nogen som falder igennem,lev med det den korte tid det varer og glæd jer over de penge som turisterne bringer til byen til glæde for jeres fælles økonomi.

  • René Kibsgaard Frandsen

    Godt skrevet Kurt Kirkedal Jensen, jeg glemte den vinkel i forhold til industrien. Jeg er helt enig. Til Leif Jensen, mange steder bruer vinteren til at renovere og forberede næste sæson. Tak for god tone imellem os.
    God weekend

  • Hanne Ankerstjerne Aavang

    Hvor er det rigtigt udtrykt, Kurt.

  • Mange Skagboere har jo altid følt sig finere end resten af den kommune, som man blev slået sammen med, da man selv var for lille til at være alene. De vil gerne leve det liv, som bla er i uge 29, og så må man jo tage følgerne med. Ellers må i lade være at sælge butikkerne til det formål. Hvad med jeres fiskeindustri, jeg har tit oplevet en stærk stank af rådne fisk over HELE byen. Nej Skagen / skagboere ligger jo nok ca 400 km forlangt mod nord, de fleste af dem ville helst mænge sig med Københavnerne, HELE tiden. SKAGBOERE har altid været et specielt folkefærd.

  • Kurt Kirkedal Jensen

    Kære Leif Jensen
    Jeg kender dig ikke og du kender for lidt til Skagen.
    Vi er et levende samfund hele året med en stor industri omkring fiskeriet. Det er det vi lever af. Turisme er et godt og uundværligt supplement til vores økonomi. Vi elsker gæster, specielt dem der tager hensyn og respekterer os for det vi er. Det vi ikke elsker er hujende fulde mennesker der smider deres efterladenskaber hvor det passer dem og ingen hensyn tager til dem der skal op og passe deres arbejde den følgende dag. Vi nyder glade gæster. Der er intet skønnere end vore gæster er glade. Men vi har vel allesammen oplevet at enkelte af de gæster man inviterer, helst ikke skal inviteres til næste fest.
    Mange steder i verden har turister ødelagt det de kom efter. Det må ikke ske her i Skagen, så vores opgave er at udbyde et produkt der tiltaler de glade ordentlige mennesker og får de uheldige elementer til at holde sig væk.
    Fortsat god sommer til dem der forstår at tage hensyn samtidig med de nyder livet

  • Kære Rene`
    Det er sikkert rigtigt, at der sker lidt hos jer de øvrige 11 måneder. Men uanset hvad, så er det i sommerferien butikkerne og restauranterne tjener penge, så de kan overleve vinteren. Så derfor må i bide smerterne i jer, og overleve sommeren med et stort SMIL.
    ER der ikke nok oppe ved jer, der står lukket hele vinterperioden, er det det i ønsker, for at få ro / fred ??

  • René Kibsgaard Frandsen

    Hr. Leif Jensen

    Nu er der gæster i Skagen hele året, der er mange angementer hele året, det er ikke kun om sommeren.
    Jeg kender en del, som ikke kan lide Skagen om sommeren, på grund af alle de mennesker. De nyder den barske natur om vinteren, der plads på restauranter, naturen mm.
    Jeg havde besøg i går, de skulle ikke være her, de var chokeret over mennesker.
    Men som de kunne sige det er godt for dem, som er til det. Vi kan rumme begge dele her i Skagen.
    Men at der ikke sker noget om vinteren passer ikke, der er mange andre tilbud, på kultur området, sport og restauranter. De har mere tid til deres gæster, så du får en anden oplevelse og vigtigt ro, ingen stress og jag.
    God sommer.

  • Hvis man som restauratør ejer eller lejer et ude-areal, burde det være en selvfølge, at man fejer og spuler arealet efter lukketid. Så kan man sove senere eller en anden dag.

  • Hr. Leif Jensen.

    Du svarer ikke på mit spørgsmål!

    Jeg har ikke det fjerneste imod turister, men jeg har svært ved at forstå, hvorfor Frederikshavn Kommune accepterer højere grænseværdier for støj i Skagen end andre steder i kommunen, om det så er midt i byen eller ude i villakvartererne. Grænseværdier som også ligger over de lovmæssige værdier, og som eksperter anser for uacceptable at overskride.

    Kom glad i kære turister, men I skal indordne landsgældende love og regler, og så skrue ned for de (undskyld udtrykket) “helvedesmaskiner” til soundbokse alle steder.

    Bare min mening!

  • Morten Simonsen

    Tror faktisk snarere problemet her er, at Hr. Mogens Bandholm er blevet så opslugt/besat af hans sag, at følelsen af ikke at få ret og følelsen af ikke at blive hørt. Det går måske udover hans ego og måske det er det, som holder ham vågen om natten!!!

  • Kære Hr Berg
    Mon ikke det er pga Skagen har hele pakken,
    at turisterne søger mod Skagen. Jeg tror ikke på, at nogen kører til Skagen KUN for at bruge stranden….
    Butikkerne i Skagen er helt afhængig af turister. Tænk hvilken ballade i ville lave,
    hvis i skulle til Frederikshavn for at handle. Nej nyd i turisterne, og så har i Skagen for jer selv de næste 11 måneder, for der er der da ingen, der gider at besøge Skagen. Hvad kan i tilbyde i de måneder ??

  • René Kibsgaard Frandsen

    Personligt nyder jeg Skagen om sommeren, gå rundt at nyde og se alle de glade mennesker. Få snakket med turisterne. Jeg var på Brøndums Hotel til en helaftens oplevelse, det var en fantastisk oplevelse, i smukke rammer en gastronomisk oplevelse, men ikke at forglemme de tjener og kokke der gjorde alt hvad du kunne, for vi gæster fik en fantastisk oplevelse.
    Jeg lider af PTSD og har en meget svær periode og er ikke god til mange mennesker. Derfor valgte jeg Brøndums Hotel for der kan man få luft og føler sig ikke spærret inde. Jeg kunne da ikke finde på, at lade det gå ud over de unge mennesker eller andre festglade mennesker, det lever vi af. Men hold jeg til stederne og ikke i villa kvartererne, sent om aften, der er mennesker som skal servicerer
    jer. Vores restaurant og caféer, forretninger skal skumme fløden nu, så vi også har dem om vinteren.
    Hvis man vælger at bosætte sig i Skagen og nyde sit otium, skal man nok ikke vælge at bo midt i byen hvor det forgår. Vi havde hus midt i byen i mange år, vi sad i haven og nød stemningen.
    Det eneste jeg ikke bryder mig om, er alle de smadret flasker, plast mm, det er svineri, RYD OP EFTER JER SELF.
    Jeg kommer personligt ikke til at komme på stederne, før i 2022. Ikke på grund af dem der kommer her, men personlige årsager. Det lader jeg ikke gå ud over dem som skal tjene penge. At udlevere Kompasset og Spiseriet i en offentlig gabestok, fy for fanden du skulle skamme dig.
    Jeg tror at myndighederne skal tage en dialog med Skagen, efter sommerferien. Men ikke i dette læserbrev ånd.
    Fru. Borgmester du må tage dialogen sammen med politiet og Skagen. Som tidligere medarbejdere i Politiet, har jeg ikke den store ros til politiet i forhold til Skagen.
    God sommer.
    Ps. Hvis der er lidt fejl, er det min ordblindhed.

  • Hold nu op og tænk dig om Hr Leif Jensen. Du ved godt som alle andre, at ikke alle turister er druk-turister. Og skrive hvad der vil være tilbage af Skagen hvis alle turister bliver jaget langt væk, er noget sludder. De turister, der i øjeblikket bliver jaget væk, er dem der søger kulturen, havet, stranden, lyset og den ro, der følger med. De bliver jaget væk af dem, der er søgt til byen for at opleve druk-kulturen, larmen fra soundbokse og en strand og et hav, hvor man dagen efter, med en soundboks ved siden af, kan ligge og komme til kræfter igen til endnu en tur i alkoholens og larmens vold. Det er der i og for sig heller ikke noget galt i, MEN man skal f…… opføre sig ordentligt og indordne sig de ordensregler, der nu en gang er gældende for alle der befinder sig inden for de danske grænser, og her gælder også grænseværdierne for hvor meget man må larme i det offentlige rum. Tilsyneladende er det sat ud af kraft i Skagen. Hr Leif og Morten Jensen, Hr Flemming Drastrup og Tom, kan I svare på, hvorfor disse grænseværdier ikke er gældende i Skagen? Glæder mig til at høre jeres svar.

  • Der er ihvertfald et værre svineri med affald og smadrede flasker på gaden,det burde fejes sammen,hver morgen, inden der er mennesker og dyr i byen,tænk på hunde og børn,der går i det.

  • Hvad ville der være tilbage af Skagen,
    hvis alle turisterne blev jaget langt væk ??
    INTET

  • Eine Schriever

    Jeg ved godt, at jeg nu smider hovedet på blokken og alle skarpretteren står klar.
    Et eller andet sted må jeg give Hr. Bandholm ret,
    der er virkelig gang i festen, og der spilles igennem.
    Det flyder med glasskår, glas, flasker og meget andet.
    Lydniveauet er megahøjt – vi er på ferie.
    Selv i villakvarterne er folk begyndt at “brokke” sig over støj, larm, fest – når et nyt hold gæster indtager et sommerhus.
    Inden for den første halve time, smækkes døre, vinduer op, og så starter man anlægget og sprutten flyder.
    Når der er indtaget passende mængder, så skal man i festgaden og fyre den af.
    Det ses, mærkes og høres – når de festglade er blevet trætte.
    Så råbes og skriges der, flasker og andet uskønt smides overalt, i havet, på vejen. Så er det nemlig ikke mit problem mere, der er nok nogen som kommer og rydder op efter mig.
    Politiet, jo, jeg har set en enkelt patruljebil i dagtimerne.
    Men det er vist mest for at vise flaget, der køres stærkt,
    der køres ulovligt, løbehjul, knallerter, cykler, biler,
    der overhales indenom, der køres over for rødt,
    det er ligesom alt hvad der hedder regler er sat udenfor spil i tiden,
    så derfor må jeg give Hr. Bandholm ret – de er i minefeltet døgnet rundt.
    Der mangler ordensregler, politi og ganske almindelig opførsel – så ville det blive lidt mere tåleligt for alle,
    efter min mening

  • Gunner Pedersen

    Hvor må du være en bitter mand, siden du kun kan brokke dig, hvorfor flyttede du til Skagen, du er en stor egoist, lad byen leve som den altid har gjort. MUSIK OG TURISTER er velkommen

  • Så fandt du alligevel et sted mere at brokke dig..
    Bandholm, finde dig nu et andet sted at bo, der er og vil altid være “larm” i midten af byen. Det kan vel ikke være så svært at forstå.

    Hvis du nu brugte natten på at sove og ikke sidde på din altan og holde øje med hvad der sker hele natten igennem, så tænker jeg det vil gå dig meget nemmere.

    Og nu du nu nævner at Skagen er blevet en skodby, hvorfor flytter du så ikke langt langt væk.

    Så kan vi også blive fri for støjen fra Beboerforeningen konstant og hele tiden.

  • Flemming Drastrup

    Så skynd dig dog at flytte Mogens. Forstår ikke at du gider at blive her, hvis det er sådan en skod by.

  • Skawbo in spe

    Kunne ikke være mere enig, desværre. Det der foregår i, og omkring, “minefeltet” er ude af kontrol.

  • Du har rat Morten

  • Morten Jensen

    Breinholdt foreningen igen, hvor meget spalteplads skal den manden få😝

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Det kan I ikke være bekendt!' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER