Forrygende Forårskåd Forkælelse

12. marts 2022 - kl. 12:52 - af Michael Egelund (WebRedaktør)

Hvad er det, der gør ForårsRevy 2022 på Hotel Hvideklit til en udsøgt forårsfornøjelse? Hvorfor sidder man tilbage med fornemmelsen af, at revyen i Bunken er bedre end nogensinde, sjovere end man husker den fra tidligere?

Det kan der være mange forklaringer på. For der er mange ingredienser, der skal til for at gøre en god revy – ikke mindst teksterne. Dem har revyen – også selv man som publikummer måske umiddelbart tænker, at det hele er sjov og ballade, så ligger der faktisk samfundssatire lige under den hylende morsomme overflade i flere af numrene. Der er kommentarer til så forskellige emner som krænkelsekultur, corona, ægteskab, impotens, hjemmehjælp, tilbagetrækningsalder, me too, ytringsfrihed og politisk korrekthed. Revyens omgang med alt det, der ligger i tiden, angriber den med det, den er allerbedst til; nemlig humor.

Jubilæumsfesten er virkelig i top. Intet er for langt, intet er for kort, intet virker ude at trit med resten, intet skyder forbi målskiven. Hvis skuespillerne havde premierenerver på, mærkede man det ikke – alt blev afviklet med smittende charme og overbevisende talent i udførelsen – og publikum kvitterede med stående applaus efter finalen. Forårsrevyen formåede i den grad at vække publikum til live efter to år med Corona pandemi.

Udover revyens store forståelse for humor og timing, har den en musikalitet, der er en fryd fra start til slut. Revyens firmands orkester er sublim og ikke mindst leveringsdygtig i det hele.  Live-orkestret giver revyen et formidabelt musikalsk løft, et raffinement, som klæder den. Og så har revyen til sin rådighed fem velsyngende, gennemmusikalske skuespillere, der kan honorere kravene.

Revyen åbner flot og forrygende med en 10 minutter lang jubilæumskavalkade med charmerende indslag og sange fra revyens 40-årige historie krydret med både Danmarks- og verdenshistorie. Den hyldest-åbning er så flot og gennemarbejdet, at jeg vover den påstand, at det ikke er set bedre i nogen dansk revy. Stort tillykke – ikke bare med jubilæet, men især med den flotte måde revyen fejrer sig selv på.

At ForårsRevyen produceres af amatører, harmonerer slet ikke med det man ser og oplever i salen. Lyd og lys er perfekte – ingen mislyde overhovedet; alt er behagelig vellyd og lyssætningen er gennemtænkt, smuk og klæder de enkelte numre fortrinligt. Derudover er scenografi, rekvisitter, kostumer og parykker virkelig i top – kvaliteten og ikke mindst kreativiteten er eksploderet i forkælelse for øjnene her i jubilæumsudgaven. Skulle ForårsRevyen nogensinde komme til at mangle indtægter kan de sagtens slå sig ned som rekvisitproducenter for landets store teatre.

Og så er der skuespillerne… dem det hele står og falder med, når alt kommer til alt. De fem leverer en uovertruffen indsats,til trods for – eller måske på grund af – deres forskelligheder supplerer de hinanden på allerbedste vis – de er  i stand til at finde melodien sammen på mere end en facon.

Ny mand på scenen er den unge Jonas L. David, der virker som om han altid har været med på holdet – han synger som en drøm og han får heldigvis mulighed for at synge i flere af numrene. Og han kan meget mere end skønsang – han er en sand komiker og det beviser han i flere af numrene, bl.a. den perplekse fartype, der prøver at købe (pind)is uden at krænke nogen og hans udgave af en kvindelig forfatter af erotiske noveller var skyld i at publikum i pausen grinede indforstået til hinanden i pausen, mens de sagde ”Ska’ du ha’ bab i din bøb?”  Det bliver spændende – og helt sikkert skideskægt – at følge Jonas i årene fremover.

Og lad os bare være politisk ukorrekte og sætte kvinderne lidt til side og fortsætte med den anden mandlige skuespiller, nemlig Mads Meyer Vestergaard, som har været med siden 2015.  Han er nærmest vokset fra forår til forår i formatet. Mads er kær og elskelig som den overivrige sølvbrudgom, der slet ikke forstår konen. Han brillierer i et nummer om en zigzaggende folkekirkepræst, der serverer en noget anderledes nadver med tydelige følger og han er sjov og perfekt i sin timing i nummeret ’Strengt forbudt’, der udvikler sig til noget af en ordleg.
Mads er fremragende til fjollede mandspersoner, men han vinder også i autoritet i takt med, at han dæmper de stærkeste virkemidler ned – og det ved han præcis hvornår han skal. Mads er med sin superfine stemme en gudsbenådet sanger og hans musikalitet og velsyngende charme oser ud af flere af årets sangnumre, ikke mindst en smuk kærlighedsduet med Lisbet Lykkegaard, som tager en noget overraskende drejning.

Samme Lisbet Lykkegaard bakker drengene op som en rigtig mand i et fantastisk boybandnummer om influenza eller er det corona? Lisbet har været med i revyen siden 2013 og har gennem alle årene været revyens sanglærke – og igen i år er hun charmerende og uimodståelig i flere af revyens sangnumre, hvor hun bidrager med både lead, klangbund og ikke mindst prikken over i’et. Hun er fantastisk morsom i et nummer om en gæv stor-datende vendelbo, der tror hun er inviteret ud at danse og hun er let at holde når hun giver som frustreret terapeut. Lisbet kaster sig også ud i den lokale dialekt i det klassiske årligt tilbagevendende nummer ’Mødet’ (tidligere Bænki) hvor Karen, som altid, får sat skik på det lokale verdensbillede i en samtale med Knud – næh hov, i år er det slet ikke Knud, der står for skud – der er sket noget nyt. Modigt og morsomt at ændre format i en jubilæumsudgave og det klæder i øvrigt revyen med et par numre på klingende vendelbomål. Tak for det.

Da Anja Lønborg var med i revyen for første gang i 2019, skrev vi her i avisen, at hun var ”Et fund for revyen” – Og det er hun stadig!
Helt uimponeret, men meget imponerende, åbner Anja årets revy med en omskrivning af en gammelt Liva Weel revyvise. Det er både sødt og smukt.
Anja er blevet endnu bedre og leverer i år sine bedste præstationer – det virker som om hun er ved at finde sig helt godt til rette med revygenren. Hun er fuldstændig uforlignelig, morsom og uimodståelig dejlig i et nummer om en tissetrængende blond praktikant. Det nummer passer til hende som ”fod i handske… eller noget”.
I løbet af revyen spiller Anja mange finurlige, herlige og frække figurer og selv når hun ukrukket springer ud i rollen som en utiltalende bibelsk kvinde er hun Bare skøn, ligesom vi får sympati for hende som overvægtig og kæk ”svindler”, der absolut ikke vil ”fatshames”.

Sidste kvinde på holdet er Dorthe Pedersen, der hoppede let og elegant ind på de skrå revybrædder helt tilbage i 2006 og har været en fast bestanddel af ensemblet siden. Hun tager kegler blandt publikum hvad enten hun spiller, synger eller danser – i frynser og fjer (det giver mening, når du har set revyen). Hun har en sødme og selvfølgelig tilstedeværelse, som hun bringer med ind på scenen i en morsom og moderne revyvise ”Det sidste forsøg” som handler om krænkelseskulturen i politiske partier med en noget andet synsvinkel end vanligt. Og sødmen får effektivt og hylende skægt en vrangside, når hun i en næsten-monolog toner frem som bestemt og alvidende brevkasseredaktør og hun brillerer også når hun er en underspillet og forsigtig ludoman på afvænning i det lokalt-skrevne nummer ”Terapi”.

Det er svært at pege på årets højdepunkt, for publikum får både i pose og sæk og der er så mange forskelligartede numre, der alle på hver deres måde opfylder deres fulde potentiale og står helt skarpt.
Et følelsesmæssigt højdepunkt opnåede jeg midt i første akt, da den klassiske revyvise ”Noget om masker” pludselig viste sig at handle om meget mere end den umiddelbart gav sig ud for. Pludselig forstod vi at krig og ufred lige nu er tættere på os, end det har været siden 1945. Da den sidste tone var sunget, sad publikum med tilbageholdt åndedrag helt stille – og så, efter nogle lange sekunder, kom bifaldet og bragede op mod scenen.

En revyanmeldelse er ikke en hingstekåring eller et Melodigrandprix, så jeg skal ikke her kåre hverken den bedste skuespiller eller musiker, men blot konstatere at den sande vinder er publikum. Hold da op, hvor blev vi forkælet af en forårskåd og forrygende ForårsRevy.

Revyen får i år alle 6 stjerner – måske er den sidste halve stjerne for lang og tro tjeneste, men ikke desto mindre fuldt fortjent.

ForårsRevy 2022 – 40-års jubilæum

Instruktion: Anette Møller

Medvirkende: Anja Lønborg, Dorthe Pedersen, Lisbet Lykkegaard, Mads A. Meyer Vestergaard og Jonas L. David.

Orkester: Anne Lise Næser, Jens Kærgaard Larsen, Viggo Hylander og Thomas Fredborg.

Spillested: Hotel Hvideklit, Hvideklitvej 15, Bunken, 9982 Ålbæk.

Spilledatoer: 11.,12., 16-, 17., 18. og 19. marts 2022.

Billetsalg: www.foraarsrevy.dk