Læserbrev: Bolcher ?

Læserbrev: Bolcher ?

14. juni 2023 - kl. 6:32 - af

Har de fleste i Frederikshavn Kommunes forvaltning, politikere og embedsfolk, så store bolcher i munden, at det er svært at udtale sig om ømme punkter ? ”Hold Kæft-bolcher” hedder de vist.

Det er nedslående læsning, alt det om den ikke udførte kontrol af musik-støjen i Skagen. Nogle udtaler sig ikke, selvom de burde. Andre kan ikke huske, hvad der blev bestemt, eller de blev ikke informeret !!!

Når man laver en undersøgelse, skal man bare stille de rigtige spørgsmål til de rigtige målgrupper. Så får man de svar, man ønsker. Manipulation ? Kommunen vil ikke møde dem, der klager over musikken – for man er i god dialog med dem, der spiller høj musik !!! Der fremkommer skråsikre udtalelser om musik-kontrollen; udtalelser, man så senere må dementere, fordi man ikke var ordentlig underrettet. Ahhh !! Som øverste chef !!!

I stedet for alle de omsvøb og halve sandheder kunne man fra Kommunen lige så godt sige sandheden lige ud: Vi gider ikke det brokkeri !

Er det god skik at give restauratørerne dispensationer, som påfører skatteyderne en ekstraudgift til lovpligtig kontrol ? Det må vurderes som erhvervstilskud, at en branche favoriseres. Der er nu flere restauratører end der var for 5 år siden, så skatteyderne må op med endnu flere kroner i fremtiden!

På trods af uenighed om for eller imod musikstøj er lokalpolitikere pligtige til at gribe ind, hvis de er vidende om at en kontrol ikke bliver
udført. Her har de svigtet os beboere. Hvis flere hundrede læserbreve og kommentarer er gået dem forbi, står det slemt til. Hvad var de vidende om?

Beboerne i midtbyen har krav på en screening af musikstederne og måske en efterfølgende beboerhøring.

Hvorfor er det indtil nu udeladt?

Har vi ikke krav på samme miljøbeskyttelse som andre borgere?

Troværdigheden over for kommunalpolitikerne har svære kår, set i lyset fra denne sag, som nu har kørt i flere år.

En lidt mere nedskruet musik-sommer, der overholder miljølovens regler; det kunne vi godt tænke os at prøve.

Jeg glæder mig til at høre fra jer lokalpolitikere – så spyt bolcherne ud!

Rigtig god sommer !

Med venlig hilsen
Jørgen Carlsen

14 kommentarer til “Læserbrev: Bolcher ?” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

14 kommentarer til “Læserbrev: Bolcher ?”

  • Erik Søndergaard

    Støj i Skagen

    støjen i Skagen vil ingen ende tage
    Borgmesteren har fået misinformation i 5 år
    ( ingen kilde meldt ud)
    der har ikke været kontrol af støjen i 5 år,og nattelivet har haft frit spil om larm og støj ( jeg har intet i mod nattelivet og restauranterne )
    men loven siger der skal være kontrol, og man skal holde loven,så alt går retfærdigt til,så alle kan leve med støjen
    ligesom resten af landet.
    lidt mærkeligt at der skal gå 5 år,før sandheden kommer ind på lystavlen.
    kontrollen skal genoprettes,nok det bedste for turister på langt sigt.
    nu vil Borgmesteren så anmelde en borger,for injurier og løgne mod hende og embedet til politiet.
    byrådet er totalt tavse.
    selv dem der er kommet i byrådet fra Skagen,tør ikke udtale sig ( mors hammer )
    nu siger borgeren at han har så mange beviser mod Borgmesteren at han tager en advokat,og påvise beviserne mod Borgmesteren.
    en komedie udspiller sig i kommunen.
    taberen mod trække sig ud af alt
    og vindern tager det hele.
    men byrådet står som de store tabere
    at de ikke viste at der ikke var kontrol af støjen i 5 år
    Og ikke fulgte loven
    glæder mig til portefølje
    god sommer
    🇩🇰🇩🇰🇩🇰🌞🌞🌞

  • En undskyldning – desværre hjælper det ikke. det er glemt ugen efter.
    Noget af det fineste man kan opnå er at blive valgt til et borgerligt ombud – borgernes tllid. Svigter man dette med usandheder har man mistet tilliden til de valgte – det der er sker her sætter demokratiet i fare – det demokrati som der er mennesker der kæmper for.
    Tænk over dette for kommunen her er kommet ud på et skråplan.

    Med hensyn til den kontrol som ikke er blevet udført – hvor meget har Frederikshavn kommune sparet hvert år??
    Hvad har kommunalbestyrelsen tænkt sig at gøre med de borgere der blevet hængt ud?

  • Mogens Bandholm

    TAK Eine Scheiver
    from the bottom of my heart.

    Mogens Bandholm

  • Eine Scheiver

    Først et rigtigt godt indlæg af Jørgen Carlsen.

    Jeg er meget spændt på hvad Birgit Hansen og compagni har at byde borgerne i Skagen, efter denne afsløring.
    Og så tænker jeg, at de borgere som igennem mange år, har kæmpet kampen for at få støjniveavuet ned på det tilladte niveau, ifølge støj regulativerne som er fastsat af vores folketing.
    Og til beboerne som har lagt øre til støjen og er blevet udskammet af mange, med stemplerne. Flyt hvis i ikke kan tåle lugten i bageriet. I er bare vanskelige.
    Og til Mogens Bandholm som er blevet “ byens lokale prygelknabel”.

    Jeg synes, at det burde klæde Birgit Hansen og Compagni at man gav disse personer, en uforbeholden undskyldning.

  • Mogens Bandholm

    Som tidligere formand for BSC i 5 år kan jeg bekræfte (og dokumentere) fra utallige mails til: Borgmesteren – til administrationen og byrådet at der med vidende fra alle parter IKKE har været nogen form for fysisk kontrol i Skagen siden 2017.

    Et gentagende argument var “at man havde fuld tillid til at restauratørerne”, så fysisk kontrol var unødvendig.

    De latterlige musik evalueringer der stoppede i 2020 var baseret på skrivebords kontroller, og var kun baseret på de koncerter der blev afholdt med dispensation. Ikke på de mange andre koncerter uden dispensation. Grunden til at man ikke overholdt miljølovens §65 om tilsyns pligt var ud over tilliden også, som den daværende formand for PMU i mail skrev, at da al musik var om aftenen og i weekender var der ingen kontrol – kommunen havde jo lukket.

    Der er også officielt blevet bekendtgjort, at man kun kontrollerede på indkomne klager. Det vil med andre ord sige mange dage senere – hvis man da så jorde det.

    HVORFOR denne lemfældige omgang med musikken?

    SVARET kommer borgmesteren selv med. “hun vil beskytte erhvervet” hvilket erhverv sagde hun ikke, men mon ikke
    det erhverv er dem, som har mottoet “DEN DER SPILLER HØJST, SÆLGER FLEST BAJERE”.

    Det var i øvrigt også begrundelsen, da den gældende restaurations forskrift blev vedtager i 2010.

  • Erik Søndergaard

    Thomas Mose
    fuldstændig enig i alt det du skriver
    men en byrådspolitiker får du ikke et
    svar ud af
    selv om Socialdemokratiet har magten
    vil de ikke udtale sig selv dem fra Skagen
    dengang de skulle vælges var der ingen grænser for
    hvad de ville gøre fra Skagen
    nu er mundkurven så stor at de kan trække den
    ned over hovedet
    måske de var de forkerte der blev valgt ind
    det må tiden vise
    vi mangler nogle ordentlige svar på
    hvad gør vi ved støjen
    en løsning hvor alle er tilfredse
    at Borgmesteren er fejl indformeret
    i 5 år hun er den øverste chef
    det ligner en Storm P
    🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰

  • Den udvikling Skagen har fået som partyby, har Birgit Hansen og Bjarne Kvist (musikelsker) ønsket, og Peter Sørensen (V) også gået ind for. Der hviskes på vandrørene om politisk “studehandel”
    Erhvervsudvikling i den amatøragtige form har vist sig uholdbar, og delt byen i to lejre, for og imod musik. En ren “never ending story” hvor man ikke tør at tage handling på egne fejlagtige beslutninger!

    Kun en politiker Erik Trolle stiller kritiske spørgsmål, resten følger borgmesteren eller ønsker ikke at vide mere!
    At ingen politikere har udvist skepsis er beskæmmende. Derfor kan i politikere ikke fortænke os i at betvivle jeres dømmekraft, eller om vores byråd er så topstyret, at det ikke er kutyme at man siger noget – jeg har mine bange anelser, efter at have fulgt denne sag.

    Borgmesteren tog omgående affære i egen hjemby, da beboerne klagede over musikstøj i det offentlige rum i et fritidshusområde, – det blev stoppet

    Vi har en branche som burde “fintænke” lidt over om de ikke har et stort medansvar og gået for vidt. Når andre byer fint lever med gældende miljøregler! Det vil klæde jer at deltage i normale profesionelle somre for Skagen.
    Skagens SMÆKe begreb burde genindføres, så sker det ikke igen!

    Mange tak til Jørgen Carlsen for dit indlæg, vi glæder os til at høre svarene på de ubelyste spørgsmål.

  • Det er beskæmmende at læse, at borgmesteren indrømmer at have talt usandt i fem år omkring støjsagen i Skagen bymidte. Talt usandt overfor borgerne i Skagen,kommunalbestyrelsen, Plan- og Miljøudvalget.
    Så påberåber hun at hun er blevet misinformeret – hun er kommunens øverste embedsmand og sidder i direktionen så hun har kendt til den manglende tilsyn etc., hvilket også fremgår af hendes forklaringer i Nordjyske.
    Hvor er kommunaldirektøren henne i dette her. Han har haft viden om dette.?
    Hvor meget har Peter Nielsen og Plan- Miljøudvalget været viden om.?
    Hvordan kan man lyve overfor kommunalbestyrelsen?
    Hvad med borgere som man har miskrediteret i denne sag.?
    Hvad med socialdemokrater der blev valgt ind for at få klarhed på støjen – en del vendte om da de kom ind i kommunalbestyrelsen – de har et forklaringsproblem – ingen navne ingen glemt.
    De kan selv komme frem – står sikkert bag mors skørter.
    Hvordan kan man i fremtiden stole på en borgmester der ikke taler sandt og afspejler dette sig ned i systemet.
    Husk det 11 bud – bliv aldrig opdaget men usandheder kommer altid for dagen
    Hvad vil man gøre nu, en direktør bortvist, men hvad med de øvrige.?

  • Jens Ove Bagterp

    Stor tak til Jørgen Carlsen. Du rammer plet omkring administrationen og ikke mindst politikerne. Der er dog en enkelt undtagelse, som har spyttet holdkæftbolchet ud for meget længe siden.
    Det er vel over 10 år siden Erik Kyed Trolle fremkom med et forslag til reguleringen af musikken i Skagen. Hans mod har desværre været forbundet med både politiske og menneskelige besværligheder. Sandheden er ofte ilde hørt.
    Lad os hylde Trolle for hans indsigt og mod!

    Med venlig hilsen
    Jens Ove Bagterp

  • Mogens Bandholm

    “Regeringen” i Frederikshavn bor på en ø – Rådhusøen. Et meget passende navn. De der bor der er kun kontaktbare hvert 4. år.

    Og der er for mange politikere på øen. Loven skriver, at med kommuner over 20.000 indbyggere skal bestyrelsen (byrådet) bestå af mindst 19 medlemmer, og max. 31. Vi har 29 på øen.

    Der skal spares, ikke kun i administrationen, hvor kommunal direktøren fra Faxe ligger på w4. plads over kommunernes top 100. Vederlaget (der ikke hedder løn) er små 2 mill. kr.

    Men vi har også principielt 10 byrødder for meget; og da de 18 (S) sidder på magten, er det jo nok med én i opposition.

    Sådan kan der spares.

  • Jens Vadet Poulsen

    Tak til Jørgen Carlsen for et indlæg der tydeligt beskriver forholdende i Sommer-Skagen med hensyn til støj.
    Hvor kunne det være godt, hvis lokalpolitikerne satte handling bag alle de mange ord, og turde træffe beslutning om, at støj i Skagen skal reguleres, som de bliver det i alle andre kommuner.

  • Karin+Nordmann

    Hver gang du undlader at ytre dig af frygt for omverdenens dom, skabes en revne i demokratiets fundament.

  • Erik Søndergaard

    Man undrer sig
    Socialdemokratiet styrer kommunen
    hvorfor vil de Socialdemokrater der er valgt ind
    herfra Skagen ikke til bunds i denne sag
    det skylder i Skawboerne
    så der er rene linier
    og alle er tilfredse
    men der er ingen der står frem
    bare vent og se🇩🇰🇩🇰🇩🇰

  • Meget godt eksempel på hvad magtfuldkommenhed er!
    Desværre kun et af mange eksempler.

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Læserbrev: Bolcher ?' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger