Guidet rundtur på havnen med fokus på bæredygtighed i praksis OPD
6. september 2023 - kl. 8:08 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Du er inviteret til en spændende guidet rundtur på Skagen Havn i morgen torsdag den 7. september. Vi fortæller om og viser dig bl.a. vores nye miljøcertificerede havnebygning udbygning af landstrøm til skibe, og hvordan vi håndterer affald på Danmarks største fiskerihavn.
Skagen Havn er dedikeret til en mere bæredygtig fremtid! Vi støtter op om Verdensmålsugen Frederikshavn Kommune for Målene ved at vise, hvordan vi omsætter verdensmålene og grøn omstilling i praksis.
Kom med til et inspirerende åben havn-arrangement, hvor den guidede rundtur inkluderer vores nye miljøcertificerede havnebygning, udbygning af landstrøm til skibe, og hvordan vi håndterer affald.
Havnen byder på en forfriskning
Arrangementet slutter med en forfriskning, hvor det vil være muligt at spørge ind til Skagen Havns arbejde med verdensmålene og den grønne omstilling.
Der vil være gang på trapper og ujævnt underlag, derfor er aktiviteten ikke egnet for gangbesværede personer.
Tilmelding
Havnevagten, Skagen Havn inviterer på guidet rundtur torsdag den 7. september 2023 kl. 16:00 – 18:00.
Arrangementet er gratis.
Mødested: Havnevagten, Skagen Havn, Havnekontor, Havnevagtvej 30
Tilmelding til sh@skagenhavn.dk
Tilmeldingsfrist i dag kl 12.00.
Verdensmålsugen finder sted i hele Frederikshavn Kommune, og du kan deltage i så mange aktiviteter, du kan overkomme. De fleste er gratis, og nogle kræver tilmelding.
Du kan få et overblik over alle aktiviteterne på https://ffm.frederikshavn.dk/se-aktiviteter/
FAKTA
Verdensmålsudvalget i Frederikshavn Kommune har taget initiativ til Verdensmålsugen, der blev afviklet første gang i uge 36 i 2022. I Verdensmålsugen fra 4.-10. september 2023 kan alle virksomheder, foreninger, institutioner og borgere byde ind med aktiviteter, der viser, involverer og inspirerer deltagerne til, hvordan man kan gøre verdensmål til hverdagsmål.
Verdensmålsugen 2023 tager afsæt i følgende syv verdensmål:
1: Afskaf Fattigdom
3: Sundhed og Trivsel
12: Ansvarligt forbrug og produktion
13: Klimaindsats
15: Livet på land
16: Fred og Retfærdighed
17: Partnerskaber for handling
Opdateret:
Arrangementet bliver desværre aflyst grundet for få deltagere!
Der vil være et åbent hus arrangement i vores nye bygning, det planlægges til sidst i november 2023. Yderligere oplysninger vil blive annonceret i diverse medier .
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Guidet rundtur på havnen med fokus på bæredygtighed i praksis OPD' til en bekendt