Hvordan kan noget sådant stå på i så mange år ?

Hvordan kan noget sådant stå på i så mange år ?

5. februar 2024 - kl. 8:40 - af

En fotodokumentation af en gåtur i ”smukke” Skagen, hvor solen står højt over byen – set fra Jens Winthers vej og Skarpæsvej.

Hvordan kan noget sådant stå på i så mange år (siden 2008), uden at den kommunale og udøvende myndighed – Frederikshavn Kommune – har grebet ind?

Og hvordan kan ”højt estimerede” forretningsfolk tåle at lægge navn til 3 misligholdte byggetomter/faldefærdige ejendomme midt i et boligområde med skiltet adgang til en natursti til Skagen Odde Naturcenter, opført af Jan Utzon efter tegninger af hans far Jørn Utzon. Mere end 20 private ejendomme og en stor boligforening er ufrivilligt blevet naboer til et spøgelsesområde på sammenlagt ca. 50.000 kvadratmeter midt i Skagen by, hvor der i øvrigt er en stor efterspørgsel fra unge familier og ældre til boligbebyggelse.

Der er tale om tidligere:

  1. Skagen Radio, der nu er ejet af Skawbo Huse A/S ved John Odgaard Johansen
  2. Skagen Kaserne, der nu er ejet af NLC Skagen ApS ved Bill Nielsen
  3. Skagen Produktionsskole, der nu også er ejet af Skawbo Huse A/S ved John Odgaard Johansen

Efter et indslag i TV2 NORD i august 2023 bebuder Borgmester Birgit Hansen bål og brand over for ejerne af tomterne i form af påbud og efterfølgende bøder. https://www.tv2nord.dk/frederikshavn/forladte-og-oedelagte-bygninger-vaekker-opsigt-det-er-ikke-lovligt-saa-ejeren-bliver-kontaktet-i-dag?fbclid=IwAR3BMoCdCW0x1ABAz0EzKvTbZI1giYRpofha0jQpal_OFj_QYbnuHHDrwP4

 Ved den tidligere Skagen Kaserne fandt Birgit Hansen ingen grund til påbud, da der ikke var tale om en for omgivelserne livsfarlig situation og i de to andre tilfælde frafaldt Frederikshavn Kommune sit påbud, efter at ejeren, John Odgaard Johansen havde tilskoddet et par døre/vinduer, så uvedkommende indtrængen i ejendommen nu skulle være forhindret. Frederikshavn Kommune roser ifølge www.weblager.dk endog John Odgaard Johansen for, at det nu ser super godt ud efter udbedring af problemet.

Jeg har igennem mange år korresponderet med Birgit Hansen om forskellige mulige kommunale tiltag som f.eks. anvendelse af byggelovens §14 stk 2, https://danskelove.dk/byggeloven/14 ,der pålægger grundejere til enhver tid at holde en ejendom i sømmelig stand samt planlovens §47 https://danskelove.dk/planloven/47,  der efter ændret lokalplanlægning muliggør en ekspropriation af området.

Desværre kan Borgmester Birgit Hansen ikke se mine forslag som en udvej og henviser mig til sine chefer om en forklaring, da der er tale om forvaltningsmæssige problemstillinger????

 Jeg har ikke rettet henvendelse til hverken kommunaldirektør eller centerchef, men konsulterer alene lovens paragraffer og den udøvende myndighed: I dette tilfælde er det Borgmester Birgit Hansen, Frederikshavn Kommune, der er den udøvende myndighed.

Desværre har vi i Frederikshavn en lukket politisk administration, som af en eller anden grund ikke tør gribe om nældens rod. Det er ærgerligt og utrygt for alle borgere i kommunen.

Med venlig hilsen

Inger Støtt

PS. ”Den, som kæmper, kan tabe – den, som ikke kæmper, har allerede tabt” (B.Brecht)

4 kommentarer til “Hvordan kan noget sådant stå på i så mange år ?” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

4 kommentarer til “Hvordan kan noget sådant stå på i så mange år ?”

  • Karen-Eva Dalgaard

    Kære Inger
    Bliv endelig ved med kampen!
    Kunne du ikke også lige tage Oddevej 7, tror jeg det er, med. Her får vi snart hele huset i hovedet, så forsømt er det.
    Hvorfor køber man et hus, som man bare lader forfalde?
    Hilsen
    Karen-Eva Dalgaard

  • Torben+H+Christensen

    Det er en skændsel for Skagen by Kommunen kan-vil ikke Forsat god kamp Inger Støtt

  • Hanne Sørensen

    Tak fordi du kæmper Inger. Billederne taler for sig selv
    Vh Hanne

  • Inger, du har fuldstændig ret, men det ligger jo heller ikke i Frederikshavn, havde det gjort det var der nok for længe siden gjort noget ved det.
    Det er skammeligt at det har kunnet se sådan ud i så mange år.
    Hilsen en der bor på den anden side af “volden”

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Hvordan kan noget sådant stå på i så mange år ?' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger