Guider søges til krydstogtsæson – Kursusstart i januar 2025

Cruise Manager, Anne Sofie Rønne Jensen.

Guider søges til krydstogtsæson – Kursusstart i januar 2025

6. december 2024 - kl. 6:11 - af

Krydstogtanløbslisterne for de kommende år i Skagen ser lovende ud. På nuværende tidspunkt er der 82 tilmeldte anløb i 2025, med potentielt flere end 190.000 gæster. Der bliver travlhed og Cruise Skagen får brug for flere kræfter på guidesiden.

Cruise Manager i Cruise Skagen, Anne Sofie Rønne Jensen siger; ”Vi har uddannet guider siden 2002 og med kursets brede indhold, bliver de nye guider klædt godt på til alle aspekter af jobbet.”

Cruise Skagen & Toppen af Danmark søger kursister, der kan tale engelsk og/eller tysk, er gode formidlere og i det hele taget har lyst til at vise og fortælle om Skagen og det nordlige Vendsyssel.

Kurset dækker både Skagen og Frederikshavn og består af:

  • Sprog og formidlingstest: Inden start vurderes deltagernes evne til at formidle på enten engelsk eller tysk.
  • Skagen-modulet: Fokus på områdets kulturarv, herunder Skagen havn, Grenen, Den Tilsandede Kirke og Skagens Kunstmuseer.
  • Frederikshavn-modulet: Historiske seværdigheder som Fiskerklyngen, Bangsbo Fort og Bangsbo Museum.
  • Teoretisk undervisning, herunder guideteknik, samt praktisk undervisning og øvelser ”on location” – både i bus, på gå-ben og på cykel.

Skulle du have lyst til at blive guide og indgå i teamet af dygtige freelanceguider, så læs mere om kurset på www.toppenafdanmark.dk/guidekursus eller henvend dig til Cruise Skagen på info@cruiseskagen.dk eller på tlf. 21443991, Cruise Manager, Anne Sofie Rønne Jensen.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Guider søges til krydstogtsæson – Kursusstart i januar 2025' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger