
Casper og Michael har købt Jørgens Spisehus
4. marts 2025 - kl. 15:10 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Michael Frølich og Casper Kjær har i fællesskab købt Jørgens Spisehus på Sardinvej.
“Vi glæder os vildt til at komme i gang, fortæller Casper Kjær til SkagensAvis, for det er første gang vi skal drive forretning sammen. Vi blev udlært sammen for 15 år siden, men da vi fik chancen for at købe Jørgens Spisehus, slog vi til”.
Det er ikke mange ting der kommer til at ændre sig med de nye ejere.
“Vi ændrer navnet til Spisehus Skagen, mens det meste af menukortet forbliver intakt, for hvorfor ændre på en succes” udtaler Casper.
Det vil sige, at der stadig serveres stegt flæsk om onsdagen, men nu både til frokost og aften.
Desuden vil kokkeparret lave en del events i løbet af året. Bl.a bliver der på udvalgte dage f.eks smørrebrødsbuffet, eller “spansk aften”, og andre enkeltstående temaaftener.
Der bliver også skruet op for selskaber. “Man kan f.eks holde konfirmation, barnedåb eller vi kan sørge for kaffen i forbindelse med en begravelse. Bryllupper anbefaler vi at man holder på Restaurant de 2 have, slutter Caper Kjær, der fortsætter sin daglige gang på netop De 2 have, mens Michael Frølich tager sig af Spisehus Skagen.
Der afholdes reception den søndag den 30. marts, og spisehuset åbner officielt tirsdag den 1. april.
Jørgens Spisehus er i 15 år blevet drevet af Jørgen “Mosten” Andersen.
4 kommentarer til “Casper og Michael har købt Jørgens Spisehus” under annoncerne.
Vi er i Skagen hvert år i uge 29 og 30. Vi kommer flere gange i Spisehuset. Stegt flæsk er højdepunktet.
Frank og Hanne Pedersen, Haderslev
Jørgens spisehus har altid været et specielt sted at komme.fantastisk god mad og altid rigeligt, og det håber get de nye ejere bibeholder.
Når vi 2 gange om året holder ferie i Gl. Skagen besøger vi altid Jørgens Spisehus 3-4 gange. Håber at de nye ejere holder fast i menuerne som vi elsker. Samt ikke mindst det lokale miljø. Vi har rigeligt af de “,fine” restauranter. Tak til Jørgen og velkommen til afløserne. Vi ses i starten af maj. Os fra Holbæk
Hej jørgen du har gjort det godt altid god mad jeg har nydt dine wenersnitsler og pofriter
nu kan jeg også huske din MORlaveogså godt gammels mad som jeg husker i nu da vi var unge spiste vi over ved MOR grete men spendenen med to nye kokke håber di kan gøre det lige så godt det kommer jo and på en prøve når di skal lave winersnitsel med poffriter ellers må jørgen hjælpe dem god mad vind hilsen skaboen pøj pøj