
Bilist røg af vejen og landede på taget i vandhul
13. marts 2025 - kl. 9:18 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Tidligt her til morgen kørte en kvindelig bilist af vejen på landevejen mellem Skagen og Hulsig. Bilen endte på taget i et vandhul, men kvinden formåede, ifølge et vidne på stedet, selv at kravle ud af bilen.
Vidnet fortæller til SkagensAvis, at kvinden var alene i bilen, da hun kort før uheldet havde sat sine børn af ved vuggestuen/børnehaven.
Den forulykkede bil var lettisk indregistreret, og kvinden blev efterfølgende kørt med ambulance til hospitalet. Ifølge de foreløbige oplysninger var hun naturligvis chokeret over uheldet, men ser ud til at være sluppet uden alvorlige skader.
Politiet undersøger nu de nærmere omstændigheder ved uheldet.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Bilist røg af vejen og landede på taget i vandhul' til en bekendt