
Jan R. Jensen, Skagen Sportscenter og Lars Leer, FF.
FF Skagen Fond donerer 124.000 kroner til Skagen SportsCenter
15. april 2025 - kl. 7:29 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Skagen SportsCenter har fået doneret 124.000 kroner af FF Skagen Fond. Der er tale om støtte til hallens nye fjernvarmeanlæg.
- Støtten gør en kæmpe forskel for Skagen Sportscenter, så vi er meget glade og taknemmelige for den opbakning, som vi har fået af FF Skagen Fond. Det kan ikke siges nok gange, hvor stor betydning det har, at en lokal fond støtter i vores lokalområde, udtaler centerleder Jan R. Jensen, Skagen SportsCenter.
Skagen SportsCenters gamle varmeanlæg brød sammen i efteråret. Øverst på centrets ønskeliste stod en fjernvarmeløsning til cirka 600.000 kroner. Der var bare en udfordring, for Frederikshavn Kommune tøvede med at forlænge lejeaftalen. I januar blev parterne dog enige om en forlængelse.
- Den aftale var en betingelse for, at FF Skagen Fond ville hjælpe os, så vi glæder os over, at aftalen med Frederikshavn Kommune kom på plads, siger Jan R. Jensen.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'FF Skagen Fond donerer 124.000 kroner til Skagen SportsCenter' til en bekendt