Kæmpe succes for indendørs loppemarked i Skagen Sportscenter

Billedet her er taget lidt efter 12, da dagens største rykind var aftagende.

Kæmpe succes for indendørs loppemarked i Skagen Sportscenter

19. april 2025 - kl. 7:19 - af

Tilbage i februar blev det offentliggjort, at Skagen Sportscenter ville prøve kræfter med et stort indendørs loppemarked for private sælgere Langfredag den 18. april. Og sikke en debut! Arrangementet blev en overvældende succes med massiv opbakning fra både sælgere og besøgende.

Samtlige 52 stande blev hurtigt udsolgt, og interessen var så stor, at arrangørerne måtte afvise over 25 yderligere interesserede. De mange stande fordelte sig i de to store haller i Skagen Sportscenter og dannede rammen om en dag fyldt med liv, loppeguld og masser af handel.

Et skatkammer af fund

Skagen Sportscenter summede af liv Langfredag, hvor genbrugsglade gæster gik på jagt blandt de mange spændende loppefund. Her var alt fra tøj, møbler og bøger til legetøj og små finurligheder, som nu har fået nyt liv hos nye ejere.

Stemning og hygge i top

Udover de mange gode handler bød dagen også på socialt samvær og hyggelige pauser. Sportskantinen på 1. salen holdt åbent hele dagen og serverede mad, drikke, kaffe og kage i afslappede rammer – perfekt til et pusterum midt i loppejagten.

Arrangør Jan R. Jensen fra Skagen Sportscenter var mere end tilfreds med dagen og den store tilslutning:

“Det var fantastisk at opleve så stor opbakning – både fra de mange engagerede sælgere og de besøgende. Der blev handlet, hygget og snakket hele dagen, og vi kunne ikke have ønsket os en bedre start,” fortæller han.

En tradition i støbeskeen?

Om det fremadrettet bliver en tradition med Loppemarked i Skagen Sportscenter Langfredag hver år er selvfølgelig svært at spå om, men en ting ligger fast: Der bliver også loppemarked næste år i hallerne på Drachmannsvej.

“Der er allerede nogle af årets sælgere der gerne vil have en stand næste år, men de må, ligesom alle andre, vente til en gang i efteråret, hvor der bliver åbnet for reservationer, slutter Jan R. Jensen, der allerede nu ser frem til at fylde Skagen Sportscenter med sælgere og købere Langfredag 2026.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kæmpe succes for indendørs loppemarked i Skagen Sportscenter' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger