
Årsregnskab for Skagen Havn forelægges Byrådet
22. juni 2025 - kl. 5:20 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Bestyrelsen for Den Kommunale Selvstyrehavn Skagen Havn fremsender årsregnskab 2024 til Byrådets godkendelse. Byrådets har regnskabet på som punkt på næste møde den 25. juni.
Regnskabet er godkendt af den samlede havnebestyrelse. Revisionen foretaget af BDO har ikke givet anledning til forbehold.
Skagen Havn udviser i 2024 et resultat på 26,9 mio. kr. mod 28,8 mio. kr. i 2023. Resultatet foreslås overført til egenkapitalen. Egenkapitalen er øget med 6,5 mio. kr. til 474,6 mio. kr. Gældsforpligtigelserne er faldet med netto 28,6 mio. kr. til 696,3 mio. kr. De likvide beholdninger er øget med 6,5 mio. kr. til 30,3 mio. kr.
Ledelsen melder om fremgang på de fleste forretningsområder og anser årets resultat som tilfredsstillende.
Kommunens afdeling for Økonomi og Løn indstiller forud for byrådsmødet, at årsregnskab 2024 for den kommunale selvstyrehavn Skagen Havn godkendes, og at årets overskud overføres til egenkapitalen, som foreslået af bestyrelsen. Dette anbefales desuden af økonomiudvalget.
Tekst: Per Rye
En kommentar til “Årsregnskab for Skagen Havn forelægges Byrådet” under annoncerne.
@ Skagen Havn udviser i 2024 et resultat på 26,9 mio. kr. mod 28,8 mio. kr. i 2023. Resultatet foreslås overført til egenkapitalen. Egenkapitalen er øget med 6,5 mio. kr. til 474,6 mio. kr. Gældsforpligtigelserne er faldet med netto 28,6 mio. kr. til 696,3 mio. kr. De likvide beholdninger er øget med 6,5 mio. kr. til 30,3 mio. kr.
Det var dog et mærkeligt regnskab.
Der er et driftsoverskud på 26,9 mio. kr, som overøres til egenkapitalen, som kun øges med 6,5 mio. kr.
Hvor bliver differencen på 20,4 mio. kr. af ???
Hvad er indtægten fra de mange krydstogtskibe
brutto i 2024.
Kan vi ikke få en link til regnskabet
MVH
Poul