Markant stigning: 71 udkald i 2025

Markant stigning: 71 udkald i 2025

1. januar 2026 - kl. 5:48 - af

Året blev, på brandstationen rundet af med den årlige nytårsparade, hvor byens deltidsbrandfolk endnu en gang mødtes for at markere en mangeårig og værdsat skik. Arrangementet, der både rummer fællesskab og respekt for traditionerne, er for brandmændene blevet et fast indslag ved årsskiftet.

Som det hører sig til, tog stationsleder Henrik Kristensen ordet og holdt en tale for de fremmødte. Blandt deltagerne var ikke kun de aktive brandmænd, men også tidligere kolleger, paramedicinere samt borgmester Karsten Thomsen. Det var  i øvrigt Karstens sidste officielle opgave som borgmester.

I sin tale kom Henrik Kristensen blandt andet ind på årets indsats og kunne oplyse, at der i 2025 havde været 71 udkald, hvilket er en markant stigning i forhold til de 56 udkald året før.

Henriks tale:

Kære brandmænd, kære veteraner, kære kolleger og venner af beredskabet i Skagen

Når vi i aften ser tilbage på året, der er gået, gør vi det med respekt, stolthed og dyb taknemmelighed. For 2025 har endnu engang vist, hvad det vil sige at stå i beredskab – klar, professionel og altid parat til at hjælpe, når alarmen lyder.

På stationen i Skagen er vi rent mandskabsmæssigt det samme antal som ved årskiftet 2024.

En brandmand er stoppet og i stedet har vi fået Jonas som er godt i gang med uddannelsen til brandmand. Vi fik også en ny holdleder uddannet så vi er blevet mere robuste i dagtimerne.

I årets løb har Skagens brandmænd været på 71 udkald. Hvert eneste udkald repræsenterer et ansvar, en beslutning og en indsats, der ofte bliver ydet, mens resten af byen sover – eller fejrer.

Ukaldene har været mangfoldige:

  • 24 ABA-udkald, hvor hurtig vurdering og erfaring har været afgørende.
  • 19 udkald, hvor både tankvogn og sprøjte har været i aktion. Det er det højeste antal i mange år.
  • 18 udkald, hvor kun en holdleder og tre brandmænd har løst opgaven – effektivt og professionelt. Det være sig alt fra tørkogte gryder, vandflaske på et vart komfur til biopejse der ikke lader sig styre.
  • 8 assistancer til Ålbæk, hvor samarbejde og sammenhold på tværs af stationer har vist sin styrke.
  • Og en enkelt brand, hvor blot én holdleder og én brandmand blev sendt afsted – et tydeligt billede på, hvor målrettet og velovervejet vores indsats er blevet.

Året bød også på mere komplekse og alvorlige hændelser:
Skibsbrand, gentagne meldinger om gaslugt som oftes tog flere timer, tre trafikuheld, og i efteråret flere brande forårsaget af ukrudtsbrændere – en påmindelse om, hvor hurtigt en lille gnist kan udvikle sig.

Vi har ydet hjælp til ambulancer ved to alvorlige uheld. Den ene var en paraglider der var landet et lidt ufremkommeligt sted hvor der var behov for ekstra mandskab. Den anden af gang blev der brug for vores lift som igen viste sig at være en uundværlig hjælp i situationen, alt sammen igen med fokus på samarbejde og redning af liv.

Og så var der den store skovbrand, som vil gå over i historien. En brand, der varede i flere uger, satte både mandskab, materiel og udholdenhed på prøve. En indsats, der krævede vedholdenhed, disciplin og sammenhold – og som I løste med ære. Her skal også lyde en tak til alle de øvrige stationer og beredskabsstyrelsen som hjalp til med at løse den kæmpe opgave det var.

Men beredskab handler ikke kun om ild og blå blink. I har også stået klar, da Skagen Marathon pludselig blev truet af kraftig blæst, og et telt havde revet sig løs og udgjorde en fare for personer i området. En hurtig og afgørende indsats, som forhindrede ulykker – og som ofte aldrig når avisernes forsider.

Kære brandmænd – aktive som veteraner – jeres erfaring, jeres fællesskab og jeres vilje til at stille op er fundamentet for vores beredskab. Veteranerne bærer historien, kulturen og værdierne videre, og de aktive skriver nye kapitler hver eneste dag.

I er ikke bare brandmænd.
I er tryghed.
I er handlekraft.
I er Skagens beredskab.

Tak for indsatsen i året, der er gået. Tak til jeres familier for tålmodighed og opbakning. Og tak for, at vi kan gå ind i et nyt år med visheden om, at når det virkelig gælder – så står vI klar.

Godt nytår – og pas godt på hinanden. 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Markant stigning: 71 udkald i 2025' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger