Istapper og sne udgør en stor fare

Illustrationsfoto

Istapper og sne udgør en stor fare

13. januar 2026 - kl. 8:35 - af

Efter en periode med hård frost har tøvejret nu meldt sin ankomst, og det øger risikoen for farlige situationer i bybilledet. Istapper og store snemasser, der har samlet sig på bygningers tage, kan pludselig løsne sig og styrte mod jorden – ofte uden varsel.

Særligt istapper udgør en alvorlig fare, når temperaturen svinger omkring frysepunktet. Når isen begynder at tø, mister den sit fæste, og et fald fra flere meters højde kan medføre alvorlige personskader. Det samme gælder de tunge snemasser, som langsomt glider ned ad tagene, indtil tyngden bliver for stor, og de falder med et voldsomt brag. Befinder man sig under sådan en snetunge, kan konsekvenserne være voldsomme – sneen er tung, hård, iskold og gennemblødt.

I bedste fald ender man med vådt tøj og en forskrækkelse, men falder sne eller is fra større højder, eller rammer eksempelvis en markise, kan situationen udvikle sig til direkte livsfare.

Derfor bør borgere udvise ekstra forsigtighed og holde god afstand til facader, hvor der hænger istapper eller ligger sne på tagene. Især på fortove og i områder med tæt færdsel er det vigtigt at være opmærksom.

Ejere og ansvarlige for bygninger har pligt til at sikre, at deres ejendomme ikke udgør en fare for forbipasserende. Det betyder, at istapper og sne skal fjernes, eller at områder med risiko for nedfald afspærres. Alligevel kan personlig rettidig omhu være afgørende. Det er derfor en god idé at være ekstra varsom – og måske endda iføre sig en “snublekyse” – når man færdes udendørs i denne tid, hvor vintervejret skifter karakter.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Istapper og sne udgør en stor fare' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger