Det var ikke et særligt stort område der brændte.
Naturbrand ved Guldmajssøen
25. januar 2026 - kl. 15:19 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Her i eftermiddag blev de lokale deltidsbrandmænd kaldt ud til en mindre brand Guldmajssøen. Meldingen lød på et område på cirka 20 kvadratmeter, hvor ilden stille og roligt var ved at brede sig.
Brandvæsnet var hurtigt fremme på stedet, men ved ankomsten kunne de konstatere, at branden allerede var blevet slukket. En kolonihavehusejer havde nemlig reageret hurtigt og fået kontrol over ilden ved hjælp af to trækæppe.
Ifølge kolonihavehusejeren havde han i et par timer forinden hørt børn lege i området omkring brandstedet. Han havde desuden hørt flere brag, som kunne minde om fyrværkeri. Da der pludselig blev råbt “det brænder”, opdagede han flammerne og greb straks ind.
Brandfolkene foretog efterfølgende efterslukning for at sikre, at der ikke var risiko for genantændelse, inden de kunne returnere til stationen.
Det er på nuværende tidspunkt uvist, hvem børnene på stedet var.
Ingen personer kom til skade ved den mindre brand.

_1_1_1.jpg)















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Naturbrand ved Guldmajssøen' til en bekendt