Seniorbio viser Monseiur Aznavour

Seniorbio viser Monseiur Aznavour

11. marts 2026 - kl. 5:51 - af

Skagen seniorbio viser ved 3 forestillinger – den 7., 8. og 9. april kl. 10,30 – det godt 2 lange filmdrama ”Monseiur Aznavour”, som havde premiere i november måned.

I præsentationen af filmne hedder det bl.a., at ”Monsieur Aznavour” er en storslået, rørende biografisk dramafilm, instrueret af Mehdi Idir og Grand Corps Malade med den prisbelønnede Tahar Rahim i hovedrollen som sangeren Charles Aznavour.

Filmen skildrer hans rejse fra ydmyge begyndelser som søn af armenske immigranter til at blive en af Frankrigs mest elskede sangere og skuespillere.

Fortællingen springer mellem de forskellige faser i Aznavours liv, fra de hårde år med kamp og usikkerhed, samarbejdet med Pierre Roche og Édith Piaf, over mod den kunstneriske og kommercielle succes både i Paris og internationalt. Filmen er både intim og storladen med musik og visuelle scener, der underbygger Aznavours vedholdenhed, passion og kunstneriske integritet.
“Monsieur Aznavour” er ikke bare en hyldest til en enestående stemme og en sangskriver; det er også et portræt af identitet, kultur og tilhørsforhold – hvordan immigrations baggrund, familie, kærlighed, nederlag og håb smelter sammen i kunsten og i den menneskelige rejse mod den helt store scene

Smægtende slagere om kærlighed

Charles Aznavour sanger og sangskriver arbejdede hårdt for sin succes med omkostninger for både familien og ham selv.

I en anmeldelse af filmen i bladet ”Ekko” skriver Bo Tao Michaëlis bl.a., at ”selv om selveste Édith Piaf bakkede den lille Aznavour op som seriøs sanger, var han med sine smægtende slagere om (u)lykkelig kærlighed ikke anset for at være i bås med de seriøse galliske visesangere Yves Montand, Georges Brassens, Juliette Gréco og Léo Ferré. På sæt og vis noget uretfærdigt, og alt ændrede sig også, da både Frank Sinatra og navnlig Bob Dylan hyldede hans genialitet som sanger og sangskriver.”

Charles Aznavour, født Chahnourh Varinag Aznavourian, var en armensk-fransk sanger, skuespiller og fransk-armensk diplomat. Han boede i Genève i Schweiz, hvor han var Armeniens ambassadør ved FN.

Aznavour blev født den 22. maj 1924 i bydelen Saint-Germain-des-Prés i Paris. Han døde den 1. oktober 2018 i Mouriès. Han var gift 3 gange og fik i alt 5 børn. Ved sin død i en alder af 94 år blev Charles Aznavour hyldet som en stor fransk poet.

Der er til hver forestilling plads til 60 personer i biografen, og der er på nuværende tidspunkt ganske få billetter tilbage. Disse er til salg hos Skagen Bio. I konceptet indgår en efterfølgende frokost på et lækkert spisested i Skagen, denne gang på Skagen Hotel.

Tekst: Per Rye

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Seniorbio viser Monseiur Aznavour' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger