Mød Bruun Rasmussens specialister, når de den 31. marts kommer til Skagen for at vurdere skagenskunst, klassisk kunst og moderne kunst. Foto: Bruun-Rasmussen.
Har du guld i gemmerne?
24. marts 2026 - kl. 5:14 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Bruun Rasmussens specialister besøger Skagen.
Ligger du inde med skagenskunst, klassisk eller moderne kunst, som skal videre til nye ejere? Den 31. marts holder Bruun Rasmussen vurderingsdag på Skagens Museum, hvor du kan få vurderet dine kunstgenstande af auktionshusets specialister.
Måske har du fundet et flot maleri bagerst i kælderrummet med en signatur, du bare ikke kan tyde – eller har arvet et værk, som du undrer dig over, hvor meget er værd. Nu har du mulighed for at tage dine unikke genstande under armen og få dem vurderet af Bruun Rasmussens specialister, når de besøger Skagen.
Hvornår: 31. marts kl. 13-16
Sted: Skagens Museum, Brøndumsvej 4
Vurderingsdagen er gratis og uforpligtende, og alle er velkomne.
Stor efterspørgsel blandt købere
Bruun Rasmussen oplever i øjeblikket en stor efterspørgsel blandt købere, og besøget er således en oplagt mulighed for at få ryddet op i gemmerne og overveje, om dine ting skal sættes på auktion.
Hvem ved – måske søger en interesseret køber efter lige netop dine værker?
Som en del af Bonhams’ globale netværk har Bruun Rasmussen en stor, international køberskare og afholder ugentlige Onlineauktioner samt flere årlige Liveauktioner med særligt eksklusive genstande.
Læs mere om vurdering hos Bruun Rasmussen HER.

















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Har du guld i gemmerne?' til en bekendt