
Skagen Fodboldgolf har nu startet sæson 2026
3. april 2026 - kl. 6:03 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Skagen Fodboldgolf har udnyttet det gode og fine forårsvejr til at åbne for sæsonen 2026. Banen og græsset har det fint, så vi er klar til at modtage gæsterne.
“Vi er nu færdige med at sætte banen op, og græsset bliver tromlet Skærtorsdag morgen af firmaet tromle.dk, så banerne er helt klar og fine”, oplyser baneejer Leif Byrdal.
Snart vil der også komme nye VM 2026 fodbolde, – selv om Danmark jo desværre ikke skal med til VM.
“I år anlægger vi en ny forhindring, som vil stå klar til vores 10 års fødselsdag i juni, men vi vil endnu ikke afsløre hvilken af Skagens fine seværdigheder vi denne gang vil bringe i spil på fodboldgolfbanen”, fortsætter Leif Byrdal.
Fødselsdagen vil blive fejre med fest og sjov på banen.
Så tag bare vennerne, kæresten, børnene eller bedsteforældrene med ud til Skagen Fodboldgolf og få jer noget motion, frisk luft og nogle gode oplevelser med den runde fodbold.
Skagen Fodboldgolf har åben fra kl. 09 og frem til solnedgang alle ugens dage og frem til og med efterårsferien.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Skagen Fodboldgolf har nu startet sæson 2026' til en bekendt