Læserbrev: Et værdigt hvil – eller mangel på samme

Foto: Thomas Mose.

Læserbrev: Et værdigt hvil – eller mangel på samme

25. april 2026 - kl. 8:07 - af

Man må sige, at der er tænkt på det hele ved turen ud til Grenen. Naturen er storslået, lyset er magisk, og havene mødes på smukkeste vis. Hvad mere kan man ønske sig? Nå ja – måske et sted at sidde.

 

Bænken ud for Det Grå Fyr fremstår som en slags installation i genren “forfald møder ligegyldighed”. Den signalerer ikke ligefrem: “Sæt dig ned og slap af”, men snarere: “Tag et billede – og gå hurtigt videre.” De to øvrige bænke på vej ud mod Grenen kæmper tappert, men uden at kunne skjule, at helhedsindtrykket er… lad os kalde det rustikt på den uheldige måde.

 

Det rejser et nærliggende spørgsmål. Hvem har egentlig ansvaret for rengøring og vedligeholdelse? Er det kommunen, staten, vejdirektoratet – eller er det tænkt som et selvforvaltningsprojekt for de flere tusinde turister, der hver sommer valfarter derud? Man kunne jo overveje at uddele sandpapir og træolie ved parkeringspladsen.

 

Skagen er et af Danmarks mest besøgte turistmål. Netop derfor virker det besynderligt, at noget så basalt som en bænk – et sted at hvile benene og nyde udsigten – får lov at fremstå som en eftertanke.

 

Og mens vi er ved det. Hvad er status på udsigtspladsen ved Drachmanns grav? Med en ny turistsæson lige om hjørnet kunne man måske håbe på noget, der minder om en opgradering – eller i det mindste et tegn på, at nogen har tænkt tanken færdig.

 

Med den nuværende tilstand på bænke og udsigtsplads håber man, at der snarest bliver taget hånd om området, så det igen lever op til det niveau, man med rette forventer af en af Danmarks største turistattraktioner.

 

Med venlig hilsen

Thomas Mose

4 kommentarer til “Læserbrev: Et værdigt hvil – eller mangel på samme” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

4 kommentarer til “Læserbrev: Et værdigt hvil – eller mangel på samme”

  • William Petersen

    Vi passerede stedet i dag og bænken er nu markeret med et blå/hvidt bånd som et vejskilt ved Grenen også er det.
    Så måske har Vejdirektoratet tænkt sig at gøre noget ved sagen.

  • Det er svært ikke at trække på smilebåndet – for måske er tiden kommet til, at erhvervslivet for lov til at redde æren derude.

    Kunne man forestille sig en ”bænkesponsor” ?
    En diskret lille messing eller rustfri stålplade med teksten: ”Denne bænk er venligst doneret eller vedligeholdt at . . . . . ” – og vupti , så har både lokale virksomheder og besøgende noget at glæde sig over. Det er ren en win-win.

    For lad os være ærlige: Som det ser ud i dag, er det ikke ligefrem en invitation til at slå sig ned og nyde udsigten. Det er trods alt et af landets mest besøgte steder.

    Hvis løsningen er, at driftige sponsorer træder til og sikrer nogle solide vejrbestandige – godt design og med mindst vedligehold – bænke inden sæsonen for alvor går i gang, så er det måske ikke det dummeste sted at starter.

    For uanset om pengene kommer fra vejdirektoratet eller lokale kræfter, så skal resultatet være det samme: ”Skagen kan tilbyde noget, der byen værdigt” også når man bare gerne vil sætte sig ned.

  • Du har helt ret, bænke i forfald ingen skraldespande og så har vejdirektoratet spredt afskalninger fra vejstriber langs hele cykelstien og glemt at ryde op!!

  • Hanne+Ankerstjerne+Aavang

    Jeg er naturligvis helt enig, Thomas.
    Det er en skandale, at Danmarks mest besøgte naturskabte attraktion ikke varetages bedre!

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Læserbrev: Et værdigt hvil – eller mangel på samme' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger