Midlertidigt kirkerum i Skagen Sportscenter danner ramme om årets konfirmationer

Midlertidigt kirkerum i Skagen Sportscenter danner ramme om årets konfirmationer

2. maj 2026 - kl. 11:01 - af

Årets konfirmationer i Skagen får en anderledes ramme end normalt. Skagen Kirke er, som de fleste ved, midlertidigt lukket på grund af renovering, og derfor har man måttet tænke i alternative løsninger.

Allerede i februar blev de første planer lagt, da kirken og lokale aktører mødtes for at drøfte hvordan man kunne omdanne Skagen Sportscenter til et midlertidigt kirkerum. Efter mange timers forberedelse blev planerne ført ud i livet, og torsdag morgen gik arbejdet i gang med opsætningen.

Resultatet er blevet et gennemført og stemningsfuldt rum, der nu danner rammen om konfirmationerne. Der er blandt andet stillet 370 stole op for at give plads til årets 35 konfirmander samt deres familier og gæster.

Den første konfirmation fandt sted i dag klokken 11.00. Her blev 13 elever konfirmeret. Den næste konfirmation går i gang klokken 13.00 mens 11 elever skal konfirmeres den kommende lørdag.

Indretningen er nøje tilpasset for at skabe en kirkelig atmosfære midt i sportscentret. Et stort lærred med et billede af altertavlen i fuld størrelse fungerer som et centralt element, og derudover er der hængt lyskroner op, som bidrager til den højtidelige stemning. For nogle vil lyskronerne måske virke bekendte – de har tidligere været brugt til nytårskoncerterne på Kappelborg Kulturhus.

“Projektet er blevet til gennem et tæt samarbejde mellem kirken og flere lokale aktører, og det færdige resultat vidner om en stor fælles indsats for at skabe en værdig og mindeværdig ramme om en vigtig begivenhed i de unges liv” udtaler Arne Ehrenreich, formand for Skagen Kirkes menighedsråd.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Midlertidigt kirkerum i Skagen Sportscenter danner ramme om årets konfirmationer' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger