Ny udstilling i Skagen undersøger kapital, turisme og begær

Ny udstilling i Skagen undersøger kapital, turisme og begær

14. maj 2026 - kl. 7:55 - af

Den 5. juni 2026 åbner kunsthallen Skal Contemporary udstillingen Delirium af den danske billedkunstner Jens Settergren. Alle er velkomne til fernisering på Det Grå Fyr fra kl. 15–17. Udstillingen åbner midt i turismens højsæson og tager afsæt i det møde, der hvert år udspiller sig i Skagen om sommeren.

Højsommeren i Skagen er intens, når byens indbyggertal mangedobles, og tusindvis af gæster strømmer til for at opleve, slappe af og skeje ud. På få uger transformeres stedet fra industriby til mondæn feriedestination. Når en gaffeltruck læsset med blå plastikkasser med fisk kører forbi en rød Ferrari i uge 29, træder samfundets kontraster frem, og sociale lag, økonomier og kulturelle forestillinger kolliderer.

Delirium er en nyproduceret udstilling, der undersøger Skagen som et samlingspunkt for økonomiske ritualer, og i det hele taget kapitalen som både rationel struktur og bevidsthedsændrende kraft. Udstillingen stiller skarpt på hvordan billeder og objekter fungerer som moderne ikoner med en næsten religiøs ophøjelse. Ligesom de ikoner, der blev kysset og slidt ned af tilbedelse, er vores samtid fyldt med symboler vi giver os hen til.

Om udstillingen udtaler kurator og kunstfaglig leder Anne Møller Christensen:  

“Vi ser frem til at vise den nyproducerede udstilling Delirium af Jens Settergren denne sommer. Jens er et af de mest interessante og efterspurgte navne på den danske kunstscene lige nu. Hans kunstneriske praksis er altid skarp, kritisk og aktuel — og det er bestemt ikke nogen undtagelse med denne udstilling, hvor turisme, forbrugskultur og økonomiske ritualer sættes under en kunstnerisk lup.” 

Jens Settergren er uddannet fra Det Jyske Kunstakademi (2016) og har bl.a. senest udstillet på Politikens Forhal, Vejle Kunstmuseum, MAPS Museum, Viborg Kunsthal, CHART i Tivoli, og Copenhagen Contemporary. I sin praksis er Jens Settergren særligt optaget af billedet som symbol og repræsentation, og han arbejder på tværs af skulptur, lyd, fundet materiale, tekst og video. 

Delirium er kurateret af Anne Møller Christensen og er venligst støttet af Statens Kunstfond,

Slots- og Kulturstyrelsen, 15. Juni Fonden, Det Obelske Familiefond, Augustinusfonden, Ny

Carlsbergfondet og Frederikshavn Kommune. 

Udstillingsperiode

5. juni – 26. juli 2026 

Åbningstider

Alle dage kl. 10 – 16  

Events i udstillingsperioden 

05.06.2026 – Fernisering kl. 15.00-17.00

20.06.2026 – Midsommermiddag feat. Lucky Lo

20.06.2026 – Workshop for børn og familier ved Maja Johanne Lauesen & Lasse Centio

16.07.2026 – Performance: Gyldne Tider af Jonas Erboe

28.-30.07.2026 – Workshop for børn og familier ved Hannibal Andersen 

Onlinekanaler

www.skalcontemporary.dk

www.instagram.com/skalcontemporary 

Adresse

Skal Contemporary – en del af Det Grå Fyr

Fyrvej 36

9990 Skagen

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ny udstilling i Skagen undersøger kapital, turisme og begær' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger