80.000 passagerer!

Arkivfoto. Silver Spirit.

80.000 passagerer!

29. juni 2026 - kl. 7:41 - af

Skagen får i dag besøg af to krydstogtskibe, Silver Spirit fra Silversea Cruises og World Navigator fra Atlas Ocean Voyages.

World Navigator er lige nu ved at lægge til ved kaj 41 og den sejler videre igen klokken 17.00. Skibet har 152 gæster med ombord, hvoraf størstedelen er fra USA.

Besøget er særligt, da det er første gang, at World Navigator lægger til i Skagen. I den anledning afholdes der en traditionel plaketteceremoni ombord på skibet, forestået af skibsagenterne Mathias Søndergaard og Malik Larsen fra Blue Water Shipping.

Før skibets afgang bliver førstegangsanløbet desuden markeret med musik på kajen, når Sæbygarden spiller mellem klokken 16.00 og 16.30.

Silver Spirit anløber Krydstogtkajen om ca. en time og afgår efter planen igen klokken 19.00. Ombord er der 603 gæster, hvoraf omkring 300 kommer fra USA, mens mere end 40 passagerer er fra Australien. 

Dagens to besøg markerer sæsonens syvende dobbeltanløb i Skagen, og samtidig er de to skibe de første af i alt syv krydstogtanløb, der er planlagt i denne uge. Med dagens gæster passerer Skagen samtidig en milepæl, da det samlede passagerantal for sæsonen nu runder 80.000.

Næste krydstogtanløb er i morgen når Silver Dawn gæster Skagen.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af '80.000 passagerer!' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger