Munkegribben svæver over Skagen

Munkegribben svæver over Skagen

30. juni 2026 - kl. 16:20 - af

En af Europas største rovfugle har skabt stor begejstring blandt danske fuglekiggere. Den vilde munkegrib der kortvarigt, forleden blev spottet over Holstebro svæver lige nu over Skagen. Billedet til denne artikel er taget af Knud Pedersen, Skagen Fuglestation.

Meldingen om fuglen har fået mange ornitologer og fugleentusiaster til at rette blikket mod himlen i Nordjylland. Efter observationen ved Holstebro den 25. juni håbede mange, at den imponerende fugl ville dukke op igen – og nu er håbet blevet indfriet.

Det er første gang nogensinde, at en vild munkegrib registreres i Danmark. Fuglen er klækket i Spanien, hvilket man ved, fordi den bærer en ring om benet, der afslører, at den er ringmærket dér.

Munkegribben er en af Europas største flyvende fugle med et vingefang på op til næsten tre meter. Arten lever primært i Sydeuropa og ses normalt i lande som Spanien, hvor en målrettet beskyttelsesindsats har fået bestanden til at vokse de senere år.

Hvordan den spanske kæmpe er endt i Danmark, er endnu uvist, men enkelte unge fugle kan strejfe over meget store afstande på deres vandringer.

Besøget i Danmark er derfor en ornitologisk sensation, som mange fuglekiggere sent vil glemme.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Munkegribben svæver over Skagen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger