Tyvstartsfest på havnen

Rigtig mange havde fundet vej til teltet på havnen.

Tyvstartsfest på havnen

2. juli 2026 - kl. 6:55 - af

Selvom årets Skagen Festival officielt først åbner i dag, blev der allerede onsdag aften taget forskud på festlighederne.

Teltet på havnen dannede rammen om den traditionelle goddagfest, hvor omkring 375 af festivalens cirka 500 frivillige, som allerede var ankommet til Skagen, mødtes til en hyggelig aften.

Festivalens formand, Lars Jensen, fortæller:

“Det var egentlig ikke meningen, at vi skulle holde goddagfest for de frivillige i år. Heldigvis har nogle fonde doneret penge, så vi kunne holde fast i traditionen. Nu er vi jo ikke i Skagen Hallen i år, og derfor skulle festen holdes i teltet på havnen. Omkring 375 af vores cirka 500 frivillige var allerede ankommet til Skagen, men der var plads til mange flere i teltet. Derfor hyrede vi et band, åbnede dørene og inviterede publikum indenfor – ganske gratis.”

Det viste sig at være en god idé. Da SkagensAvis lagde vejen forbi, var omkring 850 mennesker samlet i teltet, hvor stemningen var høj, og publikum nød musikken og det gode selskab. Måske er en ny tradition blevet født.

Årets festival er den 54. i rækken.

Skagen Festival blev grundlagt i 1971 og er dermed Danmarks ældste musikfestival. I mange år blev festivalen afholdt den sidste weekend i juni under navnet Skagen Visefestival, men i 1989 skiftede festivalen navn til Skagen Festival. I 2007 blev festivalen flyttet til den første uge af juli, da skolernes sommerferie blev rykket en uge.

Se mere her

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Tyvstartsfest på havnen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger