Arkivfoto.
Krydstogtgiganten AIDAnova gæster igen Skagen
16. august 2026 - kl. 6:14 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
AIDAnova gæster i dag Skagen for niende gang i denne sæson, hvor skibet i alt har 13 planlagte anløb. Ombord er der mere end 6.600 passagerer, fortrinsvis tyskere. Ifølge anløbslisten forventes skibet at ankomme klokken 11.00, hvorefter det ligger i havn i 12 timer, inden det igen sejler videre på det usædvanlige afgangstidpunkt, klokken 23.00.
AIDAnova er uden sammenligning det krydstogtskib, der bringer flest gæster til Skagen i løbet af sæsonen. Indtil nu har Skagen haft omkring 138.000 krydstogtgæster fordelt på 67 anløb, og heraf står AIDAnova alene for cirka 57.000 gæster.
Næste gang AIDAnova lægger til kaj i Skagen, bliver den 3. september.
Det næste krydstogtanløb bliver et dobbeltanløb, når Seven Seas Grandeur og AIDAbella i morgen gæster Skagen.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.









_1_1_1.jpg)







Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Krydstogtgiganten AIDAnova gæster igen Skagen' til en bekendt