Arkivfoto. Sapphire Princess.
Sapphire Princess står for sæsonens krydstogtanløb nummer 70
18. august 2026 - kl. 5:26 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
I dag lægger Sapphire Princess til i Skagen, og det bliver samtidig skibets 8. og sidste anløb i byen i år. Det skulle oprindeligt have været skibets 10. anløb i denne sæson, men Sapphire Princess har måttet melde afbud to gange.
I løbet af sæsonen har Sapphire Princess i alt bragt 21.516 passagerer til Skagen.
Efter planen anløber skibet i dag klokken 8.00 og lægger til ved Krydstogtkajen. Med om bord er i alt 2.597 passagerer. Den største gruppe kommer fra USA med 1.683 passagerer, mens 362 passagerer er fra Canada og 129 fra England.
Dagens besøg bliver samtidig sæsonens 70. krydstogtanløb i Skagen. Der er dermed omkring 28 krydstogtanløb tilbage, inden årets sæson efter planen afsluttes den 3. december.
Krydstogtsæsonen fortsætter allerede i morgen, hvor Silverdawn efter planen anløber Skagen.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sapphire Princess står for sæsonens krydstogtanløb nummer 70' til en bekendt