Målrettede indsatser kan bidrage til at sænke sygefraværet i ældreplejen

Illustrationsfoto.

Målrettede indsatser kan bidrage til at sænke sygefraværet i ældreplejen

30. august 2026 - kl. 6:02 - af

En ny erfaringsopsamling viser, at målrettede indsatser for trivsel og arbejdsmiljø i ældreplejen kan bidrage til at forebygge og nedbringe sygefravær og samtidig være en del af den brede løsning på rekrutteringsudfordringen.

Hverdagen i ældreplejen handler om mennesker. Det stiller særlige krav til arbejdsmiljø, faglighed og relationer. Når rammerne er under pres, kan det blandt andet mærkes i form af sygefravær. Som vist i erfaringsopsamlingen Nedbringelse af sygefravær i ældreplejen havde landets social- og sundhedsmedarbejdere i gennemsnit 18,5 sygedage om året mod 9,7 sygedage på tværs af det danske arbejdsmarked i 2024.

En erfaringsopsamling fra Sundhedsstyrelsen samler erfaringer og resultater fra syv projekter på plejehjem og i hjemmeplejen, der i perioden 2022–2025 har haft til formål at nedbringe sygefraværet gennem målrettede indsatser for trivsel, samarbejde og arbejdsmiljø.

Rapporten viser, at udviklingen i sygefraværet har varieret på tværs af projekterne. I flere projekter ses fald i både det kortvarige, langvarige og samlede sygefravær. Derudover peger medarbejdere og ledere på, at indsatserne har bidraget til øget trivsel, bedre samarbejde og større robusthed i hverdagen. Flere fremhæver også, at en styrket faglig retning og tydeligere rammer har haft betydning for arbejdsglæden.

Indsatserne har blandt andet omfattet kompetenceudvikling, styrket samarbejde på tværs og nye måder at organisere arbejdet på. Flere projekter har haft fokus på at skabe stærkere faglige fællesskaber og bedre planlægning i hverdagen. I to af projektkommunerne har man fx arbejdet målrettet med at indføre mindre faste teams.

Børne-, ældre- og boligminister Jacob Mark siger:

Manglen på medarbejdere er en af de største udfordringer på ældreområdet i de kommende år. Derfor vil regeringen med en langsigtet rekrutteringsplan understøtte, at flere vælger ældreplejen til, og at flere bliver i faget. Her er gode arbejdspladser med høj trivsel og et godt arbejdsmiljø afgørende, og derfor er rapportens erfaringer både relevante og værdifulde.

Der findes ikke én løsning på rekrutteringsudfordringen i ældreplejen. Men erfaringerne viser, at stærke faglige fællesskaber og tillid til medarbejdernes faglighed gør en forskel. Derfor er det positivt, at flere af projekterne peger på gode erfaringer med fx mindre faste teams, som kan skabe større kontinuitet for de ældre og styrke trivslen blandt medarbejderne.

Erfaringsopsamlingen giver vigtig viden til det videre arbejde med at styrke både arbejdsmiljø og kvalitet i ældreplejen og bidrager med værdifulde erfaringer i arbejdet med at nedbringe sygefraværet og fastholde og tiltrække medarbejdere i en sektor med stort behov for arbejdskraft.

Redegørelse om ældreområdet 2025 viser, at 12 procent af stillingsopslagene målrettet social- og sundhedsassistenter og 15 procent af stillingsopslagene målrettet social- og sundhedsmedhjælpere ikke blev besat i 2024.

Samtidig viser en statusrapport fra Statistikudvalget på det offentlige område fra november 2025, at der i 2035 risikerer at mangle knap 24.000 SOSU-medarbejdere set i forhold til 2023, hvis den nuværende udvikling fortsætter uændret.

Læs mere om erfaringsopsamlingen her.

4 kommentarer til “Målrettede indsatser kan bidrage til at sænke sygefraværet i ældreplejen” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

4 kommentarer til “Målrettede indsatser kan bidrage til at sænke sygefraværet i ældreplejen”

  • Hejsa Lone
    Mere korrekt kan det ikke skrives
    Du rammer sømmet lige på hovedet

    Derfor alle der har muligheden mød op aktivitetscenter kl 10
    Den 29
    Personer fra ældrerådet vil være til stede

  • Erik Søndergaard hvor er det godt skrevet, vi bliver jo straffet, vi har vores egen vaskemaskine, som blir brugt, når vi har rengøring blir sengetøjet vasket i vaskehus og tørres der, og tænker hvad er 12 kg tøj, når vi er 2, man skal ikke grisse sig til for tit, linned kommer ved siden af de 12 kg, har jeg forstået på brevet der kom igår, men hvad søren de kg er hurtig brugt op når man som mig med mit handicap, er der meget tøj til vask, så det kan hurtigt blive dyrere end de 300 kr pr måned, skal man have dyner, puder, tæpper vasket , hvad vil det så koste. og det med robotstøvsuger har før været prøvet af, gik ikke så godt,og hvad med dem som ikke har råd til den ekstra udgift.

  • Tiden har fået mig til( som Michel forlanger)
    At skrive mit navn ellers vil indlæg ikke komme i
    Erik det du skriver kan ikke være bedre
    De flotte ord og gerninger hjælper ikke os ældre
    Der er to nævn
    Ældrerådet
    Ældreplejen

    Jeg kan skrive en masse herom men vil anmode alle om at komme ud på aktivitetscenter tirsdag de. 29 kl 10 , hvor der oplyses mere om dette

  • Erik Søndergaard

    Vasketøj og ældrepleje

    efter 12 års Socialdemokratisk styre
    med Borgmesterposten og flertal i alle udvalgene har virkeligheden ramt ældrebyrden med fuld styrke
    hvor der er oparbejdet en kæmpe gæld på ca 1,5 milliard kr
    nu kommer regningen

    ældre borgere der har bygget velfærden op i kommunen
    skal nu have vasket deres tøj i Ålborg i en anden kommune
    selvom vi mangler penge i Frederikshavn kommune

    De ældre skal betale 104 kr pr vask 2 gange om måneden
    et ægtepar skal betale 150 kr pr vask 2 gange om måneden
    og dyner og puder-gardiner ekstra tilvalg koster ekstra
    og det er uanset om man har vaskemaskine i eget hjem
    og om man har det svært
    og mange ældre har kun deres folkepension og ATP
    og man er ikke sikker på om man får sit eget tøj tilbage
    og man skal have tøj til en måned99

    udvalget for ældre har ikke været ude og snakke med hjemmeplejen eller hvad de ældre har behov for
    det er regnearket der bestemmer hvad de ældre skal
    og ikke skal

    som alle ved der mangler hænder i hjemmeplejen
    de ældre der har rengøring hver 3 uge
    får ca en halv time til rengøring i deres hjem hver gang
    men når hjemmeplejen ikke kan nå det
    køber kommunen ekstra rengøring ved firmaer hos de ældre
    hvorfor kan kommunen ikke købe ekstra hjælp til vasketøj
    så bliver pengene i kommunen
    der er mange vaskemaskiner ved alle boligforeninger
    rundt om i kommunen

    Det er fremtiden for de ældre i kommunen
    som har bygget grundlaget op for at man kan aflønne
    Kommunaldirektører og andre direktører med kæmpe lønninger og eftervederlag i million klassen

    det næste der kommer er robotstøvsugere hos alle ældre
    i kommunen selvom de ældre ikke kan betjene dem

    tror dog ikke at dette udvalg kommer til at indføre det
    så er deres byråds periode sikkert slut….

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Målrettede indsatser kan bidrage til at sænke sygefraværet i ældreplejen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger