Høj tilfredshed blandt forældre i Frederikshavn Kommune
28. september 2026 - kl. 5:56 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Byrådets Udvalget for Børn, Unge og Familier i Frederikshavn Kommune har en orientering om resultater af den landsdækkende brugertilfredshedsundersøgelse på dagtilbudsområdet 2026 på dagsordenen, når udvalget mødes i dag den 28. september.
Den landsdækkende brugertilfredshedsundersøgelse viser, at forældrene i Frederikshavn Kommune generelt er meget tilfredse med kommunens dagtilbud. 94% af forældrene angiver, at de er tilfredse eller meget tilfredse med deres barns dagtilbud.
Undersøgelsen placerer dermed kommunen blandt de 10 kommuner i landet med den højeste forældretilfredshed.
Forældrene vurderer særlig positivt børnenes trivsel, tryghed og glæde i dagtilbuddene, samarbejdet mellem forældre og medarbejdere samt deres indsigt i barnets hverdag. Derudover vurderes aflevering og afhentning samt de fysiske rammer positivt.
Undersøgelsen viser samtidig, at der fortsat er potentiale for at styrke dialogen med forældrene om børnenes sproglige udvikling. Der er allerede sat et arbejde i gang i samarbejde med PPR om børnenes sprogudvikling på dagtilbudsområdet. Resultaterne indgår sammen med øvrige kvalitetsdata, herunder pædagogiske tilsyn i den fortsatte udvikling af dagtilbudsområdet.
Resultaterne vil blive drøftet i forældrebestyrelserne, lokalt i dagtilbuddene og i lederteamene som grundlag for dialog, læring og kvalitetsudvikling.
Tekst: Per Rye
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Høj tilfredshed blandt forældre i Frederikshavn Kommune' til en bekendt