
Arkivfoto.
Advarsel fra politiet: Pas på aktive kontaktbedragere
15. oktober 2026 - kl. 13:35 - af Henrik Christensen
Tre steder i politikredsen – i Hirtshals, Hobro og Hjørring – blev der i løbet af i går, den 14. oktober 2026, begået såkaldt kontaktbedrageri rettet mod ældre medborgere. Efterforskningen af sagerne er i gang; og Nordjyllands Politi vil i samme moment gerne advare mod denne form for kriminalitet.
Den første skete onsdag 14. oktober kl. cirka 11.30 omkring Hjørring. Her blevet offeret – en 87-årig kvinde – ringet op af en person, som oplyste, at han var fra Sparekassen i Hjørring. To personer, to mænd, kom bagefter hjem til kvinden, hvorefter de fik udleveret hævekort samt smykker. Bagefter blev der hævet penge fra kontoen.
Den andet forhold skete onsdag 14. oktober omkring kl. 1300 i Hobro. Her blev offeret – en 84-årig kvinde – inget op af en person, som oplyste, at der var sket læk af en masse personnumre, herunder offerets. Herefter ankom der én person, en mand, til stedet, som kom derfra med dankort samt smykker. Kort efter sås penge hævet fra kontoen.
Det tredje tilfælde skete onsdag 14. oktober 16.00 i Hirtshals. Her blev en offeret – en 83-årig kvinde – ringet op af en person fra ”Sparekassen Danmark Hirtshals”, hvorpå der kort efter ligeledes ankom en mand til adressen.
Manden i telefonen oplyste, at kvindens personnummer var blevet lækket – og den anden mand, som dukkede op på adressen, fik derpå af den ældre kvinde udleveret dankort samt smykker. Efterfølgende blev der hævet penge fra kvindens konti.
Efterforskning pågår – advarsel til borgerne
Nordjyllands Politi efterforsker i øjeblikket sagerne, og man vil gerne advare borgerne mod netop denne kriminalitet.
”Fremgangsmåden er meget ensartet, så vi arbejder ud fra en antagelse om, at det er de samme gerningsmænd, som lige nu er spil. Vi vil derfor kraftigt advare offentligheden mod dem – og selvfølgelig denne kriminalitetsform generelt. De kan virke flinke og overbevisende i telefonen og i døren; men banken kommer aldrig til din adresse for at få kontokort eller smykker udleveret,” lyder advarslen fra politikommissær Kasper Brix, der også benytter lejligheden til at opfordre til, at man måske tager en snak med sine ældre pårørende, så de får en øget opmærksom på disse kontaktbedragere og ikke falder i fælden.
”Får du en svindler i røret, så smæk på; bare smæk på. Nok er han høflig; men du må i dén situation gerne være uhøflig,” siger Kasper Brix, som tilføjer:
”Og ring så gerne til os på 114 og anmeld forholdet, så vi kan få forholdet undersøgt.”
Har du i øvrigt oplysninger i nogle af sagerne, så kan du kontakte politiet på telefon 114.
Gode råd:
Værk skeptisk, hvis du bliver ringet af op en fremmed. Hellere et nej for meget. Vær også skeptisk, hvis du får uanmeldt besøg – også selvom de siger, at der kommer for at hjælpe dig. Banker ringer ikke og beder dig overføre penge, ligesom de heller ikke kommer til din adresse for at hente kontokort, kode, m.m. Er du i tvivl, så ring til banken, din familie eller til politiet på 114. Læs mere her: https://politi.dk/anmeld-
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.






.gif)










Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Advarsel fra politiet: Pas på aktive kontaktbedragere' til en bekendt