Kombinér The Last Waltz med julehygge på Brøndums Hotel

Kombinér The Last Waltz med julehygge på Brøndums Hotel

10. november 2026 - kl. 4:49 - af

Når Kappelborg den 14. november hylder en af rockhistoriens største koncerter, kan publikum kombinere musikoplevelsen med et stemningsfuldt juleophold på Brøndums Hotel.

Der er lagt op til en aften med både rockhistorie, gastronomi og julestemning, når Kulturhus Kappelborg og Brøndums Hotel giver koncertgæster mulighed for at kombinere hyldestkoncerten The Last Waltz med et ophold i de historiske rammer på Brøndums Hotel.

Hotellet tilbyder i forbindelse med koncerten et særligt juleophold, der omfatter hjemmelavet gløgg og julesmåkager i Pejsestuen, en 2-retters middag klokken 18.00 samt overnatning med Brøndums morgenbord.

Efter middagen kan gæsterne fortsætte aftenen på Kappelborg, hvor et 15 personers stort orkester genopliver en af rockmusikkens mest berømte begivenheder.

I 1976 tog det canadisk-amerikanske rockband The Band afsked med koncerten The Last Waltz i San Francisco. På scenen havde bandet selskab af blandt andre Bob Dylan, Joni Mitchell, Neil Young og Eric Clapton. Koncerten blev siden udødeliggjort i Martin Scorseses koncertfilm af samme navn.

50 år senere bliver musikken genopført af et hold danske sangere og musikere, der tidligere har stået bag anmelderroste hyldestkoncerter til blandt andre Joni Mitchell og Woodstock-generationen.

Publikum kan blandt andet glæde sig til klassikere som The Weight, I Shall Be Released og The Night They Drove Old Dixie Down.

Koncerten finder sted på Kappelborg den 14. november klokken 20.00.

Juleopholdet skal bestilles særskilt hos Brøndums Hotel, og koncertbilletter er ikke inkluderet i opholdet, men skal købes særskilt på Kulturhus Kappelborgs hjemmeside.

Læs mere om opholdet på Brøndums Hotels hjemmeside her: https://www.brondumshotel.dk/

Læs om koncerten på Kulturhus Kappelborgs hjemmeside her: https://www.kappelborgskagen.dk/

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kombinér The Last Waltz med julehygge på Brøndums Hotel' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger