Politi: Målrettet indsats mod hastighedsovertrædelser
1. maj 2017 - kl. 11:40 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Politiet landet over gennemfører fra i dag til søndag den 7. maj en målrettet indsats mod hastighedsovertrædelser.
Kontrollen er koordineret med Sikker Trafiks kampagne Sænk farten – en lille smule betyder en hel del.
Der er en klar sammenhæng mellem farten på vejene og antallet af dræbte og tilskadekomne.
Formålet med politiets kontrol er at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken. Kontrollen foregår primært på uhelds- og hastighedsbelastede vejstrækninger. Derudover opretholder politiet et præventivt kontroltryk ved kontrol på andre vejstrækninger. Hastighed var en betydende faktor i halvdelen af de dødsulykker, som skete i perioden 2010-2015.
Høj hastighed kan både være, når man kører hurtigere end fartgrænsen tillader, eller fordi man kører for hurtigt i forhold til vejforholdene. Eksempelvis sker de fleste motorvejsulykker, hvor hastighed er medvirkende årsag, som følge af forholdene, eksempelvis tåge og regn.
Hvorfor indsats mod hastighed?
For høj hastighed vurderes at være den hyppigste årsag til færdselsulykker med alvorlig tilskadekomst og dødsfald.
I næsten halvdelen af alle dødsulykker med personbil i 2015 kørte føreren over hastighedsgrænsen.
I byerne kan selv små hastighedsoverskridelser medføre meget alvorlige personskader hos fodgængere og cyklister, hvis de påkøres.
2 kommentarer til “Politi: Målrettet indsats mod hastighedsovertrædelser” under annoncerne.
















Færdselsloven gælder ikke fotovogne, på samme måde som den ikke gælder for udrykningskøretøjer og maskiner til vejarbejde, men fotovogne må dog ikke være til fare for trafiksikkerheden.
Fotovognen må åbenbart gerne holde ulovligt parkeret, når bare det drejer sig om at krasse penge ind