Kom og se – før klitterne skrider i havet!

Kom og se – før klitterne skrider i havet!

30. oktober 2026 - kl. 5:31 - af

Vesterhavet æder sig ind i klitterne ved Kandestederne – og forandringerne er voldsomme!

Så gik turen onsdag til “Isbunkeren” i Kandestederne. Efter 53 år med sommerhus i Skagen og utallige strandture har vi aldrig oplevet noget lignende.

Ved nedkørslen ser det ud til, at 8–10 meter høje klitter er forsvundet på hver side. 

Kandestedvej ender brat ved en lodret kant på 1,5–2 meter, og vejen er afspærret. Det kræver gode ben at komme ned på stranden!
“isbunkeren” har desværre nok begrænset levetid, hvis havet fortsætter sin voldsomme erosion.

Cirka 300 meter mod Skiveren Strand ligger sommerhuset, der tilhørte Knud W. Jensen, grundlæggeren af Louisiana Museum of Modern Art.

Her ligger snesevis af hollandskinspirerede risgærder og faskiner, der forsøger at holde på sandet og beskytte klitterne mod Vesterhavets kræfter.

Men lige nu ser det ud, som om havet har overtaget!

Tag ud og oplev de dramatiske forandringer med egne øjne – før klitterne skrider endnu længere! 

 
Med venlig hilsen
Poul Birk

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kom og se - før klitterne skrider i havet!' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger